CEKTOS Meta-kognitive grupper (voksne)

Se tider og tilmeld dig

alle kan få et liv uden stress, angst eller depression!

CEKTOS er Danmarks førende psykologklinik indenfor metakognitiv terapi. I 2013 lancerede vi Danmarks første metakognitive gruppeforløb og siden da, har mere end 1000 personer i alle aldre deltaget i grupperne.

NYHED! GRUPPER I ÅRHUS V/ DR.PIA CALLESEN
Datoer og tilmeld i Næstved
Datoer og tilmeld i Nykøbing F.
Datoer og tilmeld i København
Datoer og tilmeld i Køge
Datoer og tilmeld i Hellerup
Datoer og tilmeld i Holbæk
Datoer og tilmeld i Odense
Datoer og tilmeld i Aalborg
Datoer og tilmeld i Midtjylland
Datoer og tilmeld på Bornholm
OCD hold i København

Metakognitiv terapi: Et paradigmeskifte indenfor psykologien

Metakognitiv terapi er en helt ny metode indenfor psykologien, der viser markante resultater i behandlingen af stort set alle former for psykiske lidelser. Vores metakognitive grupper er særligt tilrettelagte til behandling af:

  • Stress og angst
  • Posttraumatisk stress (PTSD).
  • Tvangstanker, tvangshandlinger (OCD) og
  • Depression

Forløbet er også brugbart til dig, der ikke lider af stress, angst eller depression på nuværende tidspunkt, men som gerne vil øge din robusthed og undgå tilbagefald i fremtiden. Du vil med andre ord lærer redskaber til at mentalt vaccinere dig selv mod psykiske lidelser !

Hvis du tidligere har gået i psykologisk behandling, vil du i metakognitiv terapi opleve en radikalt anderledes tilgang til årsagen og behandlingen af psykiske lidelser. Du vil få konkrete og effektive redskaber til at overvinde stress, angst og depression.

Selvom du ikke oplever fuldtonede angstanfald, svær stress eller dyb depression vil du stadig kunne have gavn af vores metakognitive grupper.

Måske du kan genkende nogle af disse situationer:

  • Du føler det som om, at rollerne er byttet rundt. Det er dine tanker der styrer dig og ikke omvendt.
  • Tanker eller ubehagelige minder fra fortiden bliver ved med at dukke op på nethinden og plage dig
  • Du bekymrer dig ofte om mange forskellige ting. Både omkring ting der påvirker dig selv direkte, men også omkring din familie og venner.
  • Du er meget opmærksom på potentielt farlige situationer. Både hjemme og når du er ude.
  • Din krop sender dig mange signaler og du er ekstremt fokuseret på hvert et lille prik, som din krop registrerer.
  • Du har svært ved at falde i søvn eller oplever decideret søvnløshed.

Vaccination mod stress, angst og depression

Vores metakognitive grupper er vores mest effektive tilbud til dig der ønsker hurtig og effektiv hjælp til at overvinde symptomer og øge selvværdet – også på den lange bane.

Forløbet er både egnet til dig der lider af symptomer og dig der gerne vil forebygge at komme til at lide af psykiske lidelser i fremtiden. Med CEKTOS’ metakognitive gruppeforløb bliver du vaccineret mod stress, angst, PTSD, OCD og depression!

Der er ikke tale om traditionel gruppeterapi

Måske tænker du, at du i hvert fald ikke skal være med i sådan en omgang gruppeterapi. Sådan har rigtig mange det, når de første gang hører om muligheden. CEKTOS grupper er dog ikke traditionel gruppeterapi, hvor man sidder i rundkreds og fortæller om sine allerinderste tanker og følelser. Tværtimod. I CEKTOS grupper betyder indholdet af dine tanker ikke noget og du skal derfor heller ikke dele dem med de andre. Du skal derfor heller ikke forholde dig til alle de andres tanker og ubehagelige oplevelser. Du vil erfare at helt ”almindelige” mennesker som du også møder i din hverdag også sidder i gruppen.

Samtidig oplever de fleste af vores deltagere, at det giver en social støtte, at være sammen med andre mennesker, der sidder i samme båd. En støtte der fortsætter efter forløbet, hvis du vælger at tilmelde dig vores lukkede Facebook-gruppe for tidligere gruppedeltagere. Her kan du altid søge hjælp og opbakning fra andre som har været igennem den samme behandling som dig, hvis tankerne igen trænger sig på.

Forskningen dokumenterer effekten af metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi er en ganske ny form for psykologisk behandling. Gennem de seneste år er der forsket intensivt i metakognitiv behandling i forhold til behandling af eksempelvis angst, Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) og Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD). Resultaterne er imponerende og viser at metoden er endnu bedre end klassisk Kognitiv Adfærds Terapi. Den hidtil mest effektive psykologiske behandling.

I CEKTOS bidrager vi selv til forskningen i metoden. Vores klinikchef Pia Callesen har ultimo 2016 afsluttet verdens hidtil største PhD-forskningsprojekt i metakognitiv behandling af depression. 153 danskere med lægehenvisning til psykologbehandling har deltaget i forskningsprojektet. Resultaterne forventes offentliggjort i første halvdel af 2016.

Grupperne varetages af MCT-I certificeret Metakognitiv psykolog Carsten Juul eller psykologerne Maiken Lykke Christiansen og Nanna Holm. Cektos har i samarbejde med grundlæggeren af metakognitiv terapi Prof. Adrian Wells udviklet disse gruppeforløb og afprøvet den metakognitive manual til blandede lidelser i grupperne.

Metakognitiv gruppeterapi indeholder

  • 6 gange 2 timer hver uge – i alt 12 sessioner for 3750,- kr
  • Test der måler dine symptomer løbende så du selv kan følge din udvikling
  • En mappe med information om metakognitiv terapi og de øvelser du skal igennem
  • Din egen personlige problemformulering, hvor du kan få et overblik over dine strategier og vejen ud af stress, angst og depression
  • En lydfil som hjælper dig med at træne din opmærksomhed
  • Hjemmeopgaver mellem hver mødegang
  • En plan for hvordan du undgår tilbagefald
  • Adgang til lukket Facebookforum for tidligere deltagere metakognitive gruppeforløb

Effekt af forløbet

Kurset lærer dig at du kan styre de mekanismer der er årsag til stress, angst og depression. Du lærer at øge din livskvalitet og selvværd. Du vil få brugbare redskaber til at overvinde negative tanker der kører i ring og forhindrer dig i at nå dine mål. Metoden involverer ikke, at du skal afsløre intime detaljer om dig selv eller meditere.

Udbytte fra forløbet:

  • Du lærer at begrænse de mekanismer der er årsag til stress, angst og depression uanset dine livsomstændigheder
  • Du lærer at holde fokus på de vigtige ting i livet, nå dine drømme og mål samt opretholde dit selvværd uanset hvad der sker dig i livet
  • Du lærer at stress ikke er farligt men helt almindeligt og at det er noget du kan styre uanset mængden af indre og ydre krav i dit liv.
  • Du møder andre som har lignende udfordringer som dig selv

Forløbet er optimalt for dig der:

  • Lider af stress, angst, depression, PTSD og/eller OCD, herunder feks. helbredsangst, panikangst og socialangst
  • Ikke lider af svær psykose eller være akut selvmordstruet – (Her anbefaler vi individuel terapi)
  • Ikke lider af simple fobier som f.eks. edderkoppe eller hundefobi (Her anbefaler vi alm. kognitiv adfærdsterapi som typisk kun tager ml. 1-3 individuelle sessioner)
  • Er motiveret til at få det bedre

Praktisk information og tilskudsmuligheder

Bemærk kurset kan bevilges af jobcentre under Paragraf 32 (Lov om aktiv beskæftigelse – LAB stk 2)
Du tilmelder dig ved at klikke på tilmeldingsknapperne øverst på siden.

Gruppeforløbet er en smule billigere end hvis du valgte at bruge din henvisning fra lægen til individuelle sessioner. Ligesom med lægehenvisning får du 12 timers terapi. Timeprisen for gruppeforløbet er billigere end 12 timer terapi med lægehenvisning. Gruppeforløbet er fordelt over 6 uger og I mødes 2 timer af gangen.

Priser

Prisen for hele forløbet er 3.750,- kr. i Næstved og i København. Det svarer til 312,50 pr. time og er dermed billigere end den egenbetaling du skal betale ved brug af lægehenvisning.

Prisen for forløbene i Køge, Nykøbing Falster, Holbæk, Midtjylland, Odense, Aalborg og på Bornholm er 3.950 kr.

Prisen for forløbet v/Pia Callesen i Hellerup er 5.750 kr.

Sundhedsforsikringer

Visse sundhedsforsikringer giver også tilskud til gruppeterapi. Vis denne side til dit forsikringsselskab og forhør dig om, de dækker gruppeforløbet. I de fleste tilfælde skal du selv betale forløbet og så få beløbet refunderet efterfølgende hos dit selskab.

NYHED! Eksklusiv gruppe i Hellerup v/Pia Callesen. Klik her og læs mere.

Også til børn og unge

Bemærk vi har også metakognitive børne- unge-grupper i alderen 10-17 år. Læs mere om Børne-unge grupperne
Børnegrupperne ledes af psykolog Carsten Juul.

Læs metakognitiv artikel af klinikchef Pia Callesen.

Et eksempel på en deltager fra gruppeforløbet:

Et eksempel er Mads som efter 2 forliste ægteskaber og en fyring fra sit job er begyndt at tænke meget negativt om sig selv. Flere gange dagligt føler han sig som en taber og en dårlig far.

Overbevisningen fylder meget og bliver typisk aktiveret om morgenen når han tænker på, at han ikke ser sine børn så meget som han gerne ville og på hvordan hans tidligere chef ofte påpegede fejl og mangler.

Mads grubler og spekulerer på hvorfor han mon ikke kan finde ud af at holde på et ægteskab og et job. ”Er det fordi jeg er for kedelig?”, ”Er jeg en dårlig far?” eller ”Er det de forkerte jobs og kvinder jeg går efter?”

Tankerne kører i ring og Mads kan sagtens bruge 4-6 timer dagligt på at analysere sin situation og sit eget værd som mand og far. Mads forsøger at vende de negative tanker om sig selv til mere positive tanker men føler ikke rigtig denne øvelse ændrer på noget.
Og det er der god grund til…

Det er lige præcis denne analysering og over-tænkning, der nedbryder Mads’ selvværd. Én negativ overbevisning som f.eks ”Jeg er en dårlig far” er som regel flygtig og har en kortvarig levetid, men grubles der længe over den kan den sagtens fylde hele dagen.

Udover analysen om morgenen forsøger Mads også at straffe sig selv når han laver fejl ved at gruble over hvor dum, grim og klodset han er. Disse grublerier varer typisk også et par timer afhængigt af hvilke fejl Mads laver.

Før han ved af det har han brugt 6-8 timer dagligt på at gruble over sit eget værd og derved grublet sig selv ned i et sort hul uden selvværd. I vores meta-kognitive grupper lærer Mads at mindske de mentale mekanismer der nedbryder selvværdet.

Mads lærer at begrænse sine spekulationer om morgenen og når han laver fejl. I stedet for 6-8 timer dagligt bruger han nu kun ½ time.

Mads indser at han netop ikke bliver mere fejlfri og får mere selvværd af at dvæle ved sine fejl. Ved at spekulere over eget værd og fejl og mangler nedbryder han blot sit selvværd og påfører sig selv symptomer i form af tristhed og håbløshed.

  • “Jeg har det rigtig godt, bedre end jeg har haft
    det i mange år! Jeg syntes at det er fantastisk,
    at så få behandlinger kan give så meget!
    Jeg bruger de værktøjer du har givet mig dagligt.”

    Tidligere klient
  • "Trigger-tankerne popper jævnligt op - men uden at jeg bruger
    en masse kræfter på dem - føler jeg begynder at kunne "styre dem".
    Altså at have tankerne men uden at bruge kræfter på dem - at lade
    dem passerer som skyer :) :) :) føler jeg er på rette vej :) og er dig
    virkelig taknemmelig over at din hjælp :)"

    Tidligere klient
  • "Jeg har haft meget glæde af forløbet og er blevet
    god til at bekymre mig mindre"

    Tidligere klient
  • "Det har været meget omvendt af al det jeg har lært hidtil og
    jeg glæder mig til at bruge det resten af livet og komme ud af
    angsten for angsten. Tak for gode og lærerige dage"

    Tidligere klient
  • "Til at starte var jeg skeptisk over at noget så enkelt skulle kunne
    gøre en forskel. Men jeg kan nu konstatere at metoden virkelig
    har ændret mit liv i en meget positiv retning! Fantastisk!"

    Tidligere klient
  • "Metakognitiv Terapi: Glem alt om psykologiens traditionelle metoder. Et budskab der er så enkelt og alligevel så svært at mestre - men det kan lade sig gøre for alle hvis man har viljen og evnen til at se tingene på en HELT NY måde"

    Hans-Henrik Thomsen
  • "Fantastisk tilgang til psyken og fantastisk hjælp til at arbejde mere effektivt med opgaver og uden at brænde ud. Jeg glæder mig til den bliver endnu mere udbredt i Danmark."

    Malene Boisen Hansen
  • "Stor hjælp. Yderst professionelle."

    Trine Trasbo
  • "Jeg har lige afsluttet et Metakognitivt gruppeforløb hos cektos, og vil bare sige at det er alle pengene værd."

    Laila Søe Rasmussen
  • Lige nu Kort ventetid uden brug af henvisning fra lægen
  • "Et forløb hos Cektos i grupper kan varmt anbefales - har lige afsluttet et gruppeforløb hos Carsten Juul og allerede efter første gang (2x1 lektion) var der store forbedringer - det er alle pengene værd!"

    Helle Frost Nielsen
  • "En anderledes tankegang. Allerede 1. gang var der en bedring hos mig. Super:-)"

    Jette Rasmussen
  • "Utroligt hvad de kan udrette på kort tid. Jeg kan kun give CEKTOS de bedste anbefalinger." Linda Johansson
  • "Kan varmt anbefales"

    Anette Arvidson Blom
  • "Når man i offentligt regi, skal vente 4-6 mdr. på terapi forløb - så er det vel nok godt, der findes så super godt meta forløb hos jer

  • Super profesionelle psykologer, de er vildt dygtige og søde! Har snart haft 12 gange, størstedelen hos Michelle! Hun er super dygtig og har udfordret mig og lært mig, at kunne være menneske igen! Jeg vil til enhver tid anbefale dem

    Nikolaj Amtoft Pihlman
  • "Jeg har netop afsluttet et gruppeforløb hos Cektos. Jeg havde høje forventninger til forløbet og synes bestemt, at de er blevet indfriet. Jeg har indset, hvilke mekanismer der har bevirket, at jeg har spændt ben for mig selv i forhold til at bekymre mig ALT for meget, om mange ret ligegyldige ting. Det er ikke en proces der er slut endnu, men nu har jeg værktøjet til, at fortsætte med at give bekymringerne baghjul og leve i nuet, for det er der livet skal leves!"

    Ann Skovgaard Worm
  • "I dag har jeg afsluttet mit forløb hos Cektos, jeg er ovenud lykkelig for at jeg valgte at følge den anbefaling jeg fik af en ven, til netop at gøre brug af jer. I starten var jeg meget skeptisk da jeg efterhånden har prøvet alt for at få bugt med angst, som var blevet altoverskyggende i mit liv. Efter 7 samtaler med jeres dygtige psykolog Maiken Lykke Christensen har jeg fået livsglæden tilbage, værktøjer til at håndtere mine udfordringer og angsten styrer ikke mit liv mere. Det fantastiske ved jer er at det ikke bare er en snak man kommer for at få, hos jer bliver man udfordret så det kan mærkes, og jeres træningsværktøjer gør det helt åbenlyst for en at man rent faktisk selv er herre over sin krop og tanker OG så sætter i gerne hele kontoret i spil for at hjælpe en - hils jeres søde kontordame og sig tak fordi hun ville bruge hendes gode tid på at være en del af mine træningsforløb ☺️ TAK for et fantastisk forløb og tak til dig Maiken, du er super dygtig"

    Ann Skovgaard Worm
  • "Det var den rigtige løsning for mig, og cektos hjalp mig igennem min daværende situation, da jeg havde mest brug for det ;-) I dag er jeg en hel masse meta kognitive strategier rigere og har dermed nemmere ved at tackle vanskelige situationer :-)"

    Julia Toft