Find den rette bog af Pia Callesen

Se alle Pia Callesens bøger om metakognitiv terapi her

Her på denne side kan du finde en oversigt over og læse mere om Pia Callesens bøger "Let livet", ”Mod på livet”, Grib Livet – Slip Angsten” og ”Lev Mere – Tænk Mindre”. Pia Callesen er klinikchef og indehaver af CEKTOS, der tilbyder psykologhjælp i afdelingerne i København, Næstved, Thisted og Aarhus samt i resten af Danmark og online. 

”Let livet” – en Pia Callesen-bog

Let Livet fra 2022 er den seneste bog i rækken. Her følger vi Sara Maria Franch-Mærkedahl gennem et metakognitivt terapiforløb hos psykolog Pia Callesen. Ærligt og åbent inviterer hun læserne med på rejsen af opture og nedture, bekymringer og glæder i sin kamp mod en af de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark - angsten.​

​Bogen sendes portofrit, er signeret.

Pris: 270 kr. inkl. forsendelse i Danmark.

Forlaget skriver følgende om Let Livet:

Et brændende ønske om at løfte den tunge dyne af angst, som gennem årtier har tynget Sara Maria Franch-Mærkedahl, fik tv-værten og tidligere Vild med dans-vinder til at opsøge Danmarks førende psykolog inden for metakognitiv terapi, Pia Callesen.


Hun ville se om metakognitiv terapi kunne hjælpe hende af med hendes angst - angsten for sygdom, for død, for at flyve og angst for selve angsten, for hun var udmattet af konstant at slås mod tankemylder, at google forklaringer på symptomer og at bekymre sig om den frygt og de negative tanker, der plagede hende.


I Let Livet inviteres læseren med ind i Sara Marias metakognitive terapiforløb, som strækker sig over ti sessioner.

Undervejs folder Pia Callesen angstens væsen ud og introducerer den metakognitive metode og den teori, der ligger bag. Og endelig præsenterer hun de syv metakognitive principper, der ligger til grund for den omlægning af vaner og personlige overbevisninger, der for alle kan være vejen ud af angst, og som kan føre til mere livskvalitet og til et lettere liv.

”Mod på Livet” – en Pia Callesen-bog

Psykolog og bestsellerforfatter Pia Callesens bog, "Mod på Livet", er til forældre med børn i teenageårene. Denne Pia Callesen-bog giver inspiration og vejledning til, hvordan forældre kan støtte deres teenagere og give dem mere mod på livet.

Pris: 270 kr. inkl. forsendelse i Danmark.

Forlaget skriver følgende om Mod på Livet:

I bogen Mod på Livet giver psykolog og bestsellerforfatter Pia Callesen inspiration, råd og vejledning til, hvordan forældre kan støtte deres teenagere med udgangspunkt i metakognitiv terapi.

Mange unge har det i dag svært og kæmper med bekymringer, negative tanker og lavt selvværd. Det er smerteligt at se sin teenager mistrives, og som forældre vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at mindske deres tristhed, uro og ubehag. Problemet er, at vi ofte gør alt for meget.

Når vi i bedste mening har al opmærksomhed rettet mod de unge for at hjælpe dem ud af deres tristhed og skærme dem mod smerte, risikerer vi modsatte effekt. For i vores kamp mod mistrivslen fastholder vi vores teenageres fokus på egne bekymringer og negative tanker, og det kan føre dem ind i en tung spiral af modløshed.

I stedet skal vi vise dem, at negative tanker og følelser som tristhed, vrede, angst, sorg og frygt er lige så normale, uundgåelige og forbigående som glæde, stolthed og lykke. Vi skal hjælpe dem til at undgå timelange spekulationer om eget værd ved at lade bekymringerne være og i stedet flytte fokus ud i verden væk fra sig selv. På den måde kan de lære at mestre livet – også når det er svært.

Mod på Livet er en inspirationsguide til forældre, som bygger på teorien bag metakognitiv terapi og forfatterens erfaringer med de udfordringer, som unge og deres forældre fortæller om i terapien.

Bogen giver eksempler, råd og vejledning til, hvordan forældre kan støtte deres teenagere i at flytte fokus fra den indre til den ydre verden og til at tænke mindre og leve mere.​

”Grib Livet – Slip Angsten”: En bog om angst, OCD og PTSD

”Grib Livet - Slip Angsten” er en Pia Callesen-bog om metakognitiv terapi mod Angst, OCD og PTSD.

CEKTOS’ klinikchef, Pia Callesen, udgav i 2019 efterfølgeren til bestselleren “Lev Mere – Tænk Mindre” fra 2017.

I “Grib Livet – Slip Angsten” går Pia Callesen i denne gang i dybden med metakognitiv behandling af de angstlidelser, som mange mennesker har tæt inde på livet. Enten personligt eller som pårørende.

Ud over generaliseret angst fortæller Pia Callesen også om, hvordan OCD (tvangstanker og handlinger) og Posttraumatisk Stress (PTSD) kan behandles effektivt med metakognitiv terapi.

Pris: 269 kr. inkl. forsendelse i Danmark.

Forlaget skriver følgende om denne Pia Callesen-bog:

Sæt dig fri af bekymrende og ængstelige tanker med metakognitiv terapi.

Uro, tankemylder, hjertebanken, søvnproblemer og psykisk smerte er blandt de symptomer på angst, som op mod 400.000 danskere dagligt generes af.

Angst og angstsymptomer er blevet en folkesygdom, som i årtier er forsøgt behandlet af psykologer og andre terapeuter gennem samtaler om og bearbejdning af traumer, frygt og svigt. Behandlerne har opfordret til at vende fokus indad, til at konfrontere angsten og til at omstrukturere tankerne for at finde indre ro.

I ”Grib livet – Slip Angsten” gør psykolog og metakognitiv terapeut Pia Callesen op med de hidtidige normer for behandling af angst og præsenterer den dokumenterede behandlingsmetode metakognitiv terapi, der har revolutioneret behandlingen af angst. Helt op mod 90 procent bliver fri af deres angst efter blot 6-12 terapisessioner.

Den overbevisende forskning bag metoden viser, at den meget brugte selvanalyse og ’mærken-efter’ er en helt forkert måde at gribe angst og angstsymptomer an på. Faktisk har det den modsatte effekt – den vedligeholder angsten. Forklaringen er, at det menneskelige sind regulerer sig selv, hvis det får fred til det. Også stærke følelser som panik og angst er forbigående, medmindre vi holder følelserne i live ved at bekymre os i overdreven grad og bruge alle vores kræfter på at bekæmpe dem.

I bogen viser Pia Callesen med konkrete eksempler, hvordan bearbejdning af bekymringer kan have negativ effekt og føre til angst, og hvordan vi i stedet kan lære at forholde os til følelser og bekymringer på en måde, der lader angsten forsvinde, så vi igen får overskud og lyst til at gå ud og gribe livet!

”Lev Mere – Tænk Mindre”: En bog om metakognitiv terapi mod depression

CEKTOS’ klinikchef, Pia Callesen, har udgivet bogen “Lev Mere – Tænk Mindre” på Politikens Forlag.

Det er den første bog på dansk, som er målrettet almindelige mennesker, der ikke har en lang psykologisk uddannelse bag sig, men som har depression tæt inde på livet – en bog om metakognitiv terapi mod depressionen og de mørke og triste tanker.

Pris: 268 kr. inkl. forsendelse i Danmark.

En læser af bogen skriver:

“Jeg er netop blevet færdig med at læse din bog “Lev mere tænk mindre”. Den er intet mindre end fantastisk, yderst relevant og meget anvendelig. Det er virkelig en bog alle burde læse, depression eller ej. Tusind tak for den inspiration og kæmpe øjenåbner, som bogen har været for mig.”

– Line Sandersen

Forlaget skriver følgende om ”Lev Mere – Tænk Mindre”:

Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.

Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression.

Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, medmindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression.

Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage.

Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores tænkning, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.

Skriv til CEKTOS

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Det siger vores klienter

Super professionelle

"Super profesionelle psykologer, de er vildt dygtige og søde! Har snart haft 12 gange, størstedelen hos Michelle! Hun er super dygtig og har udfordret mig og lært mig, at kunne være menneske igen!"​

- Nikolaj Amtoft Pihlman

Et berigende kursus

"Det har været et berigende kursus i aflæring af 40 års dårlig vane med at forfølge bekymringerne. En øjenåbner for, at jeg selv kan beslutte hvad vej tanker og følelser skal gå..."

- Merry Andresen

Jeg har det rigtig godt

“Jeg har det rigtig godt, bedre end jeg har haft det i mange år! Jeg syntes at det er fantastisk, at så få behandlinger kan give så meget! Jeg bruger de værktøjer du har givet mig dagligt.”

- Tidligere klient​

Allerede efter allerførste gang

“Allerede efter allerførste gang, var min hverdag med en ellers 20 år gammel BED (tvangsoverspisning) fundamentalt forandret.”

- Rikke

Vi er medlem af​

Skriv dig op til Pia Callesens ugentlige blog

Få 3 råd til at styre bekymringer og tilmeld dig Pia Callesens blog direkte i din mailboks hver søndag.

Tilmeld ugentlig blog

CEKTOS – København

​Borgergade 28, 4. sal

1300 København K - Find vej

Tlf.: 55 73 48 49
E-mail: info@cektos.dk

CEKTOS – Aarhus

​Fredens Torv 8, 1. tv

8000 Aarhus C - Find vej

Tlf.: 55 73 48 49
E-mail: info@cektos.dk

CEKTOS – Næstved

​Riddergade 7, 1. sal

4700 Næstved - Find vej

Tlf.: 55 73 48 49
E-mail: info@cektos.dk

CEKTOS - Thisted

Toldbodgade 2B, 1. tv.

7700 Thisted - Find vej

Tlf.: 55 73 48 49
E-mail: info@cektos.dk

Om klinikken

Som den første klinik i Danmark har vi specialiseret os i metakognitiv terapi til behandling af psykiske lidelser og nervøse tilstande hos børn, unge og voksne.

Vi behandler en bred vifte af klienter med blandt andet depression, angst, spiseforstyrrelser, OCD og PTSD.

Telefontider

Mandag​

09.00 - 15.00

Tirsdag​

09.00 - 15.00​

​​​Onsdag​

09.00 - 15.00

Torsdag​

09.00 - 15.00

Fredag​

09.00 - 15.00

fb32  linked-in

dk-ny  swe  no  uk  de  faroe  kinesisk  fr