Stressforebyggelse med metakognitive værktøjer
Giv slip på tankerne og undgå stress
Stress er som udgangspunkt en del af alle menneskers liv. Vi oplever alle at gå igennem perioder, hvor vi stresser over arbejdsopgaver, ansvar og daglige gøremål. Hvis dette får lov til at stå på vedvarende over længere tid, kan det dog i sidste ende have konsekvenser for dit fysiske såvel som mentale helbred. Derfor kan du med fordel opsøge viden om stressforebyggelse – og det kan vi ved CEKTOS hjælpe dig med.
Vi kan nemlig dele ud af vores metakognitive strategier og værktøjer, som kan hjælpe dig med at undgå langvarige stresslidelser.
Er du allerede landet i en situation, hvor stressen har taget overhånd i dit liv, så kan vi også tilbyde behandling af stress i vores klinikker, som du kan finde i Aarhus, København, Næstved og Thisted.
Forebyg stress ved at slippe bekymringerne
Hvis du allerede har været igennem et sygdomsforløb med stress, så kender du til det tankemylder og grubleri, stress indebærer. Ved at lære om, hvordan din hjerne håndterer sådanne bekymringer, kan du dog aktivt gøre noget for at give slip og herved bidrage til din egen stressforebyggelse.
I det henseende har metakognitiv terapi et stort anvendelsespotentiale. Med nogle enkle og tilgængelige metakognitive tekniker, kan du selv arbejde videre med at reducere både negative og positive metakognitive overbevisninger. Herved erfarer du, at du selv har kontrol over dine bekymringer, som vedligeholder følelsen af stress.
Vi kan desuden også tilbyde online vejledning i stresshåndtering, hvis du oplever symptomer på stress, som du gerne vil undgå udvikler sig.
Kontakt os og få hjælp til stressforebyggelse
Hvis du ønsker hjælp til stressforebyggelse – uanset om du har haft stress før, oplever milde stress-symptomer nu, eller du blot vil undgå at opleve det – så kan du altid kontakte os. Vi hjælper dig gerne med at få den viden, der kan hjælpe dig med at holde stressens og bekymringernes uhensigtsmæssige tankemylder ude af dit liv.