Artikler​

Ny effektiv terapiform til behandling af PTSD

Af psykolog Pia Callesen

Indtil nu har EMDR og kognitiv adfærdsterapi (eksponeringsterapi) været de mest effektive terapiformer til behandling af PTSD. Men disse terapiformer indebærer at man skal konfronteres med det ubehagelige traumeminde igen og igen. Nu viser forskningen, at en ny terapiform kan behandle PTSD hurtigere og uden ubehag.

PTSD: Traumet der kommer igen og igen

PTSD er en belastningsreaktion, som kan opstå efter en eller flere meget traumatiske oplevelser. Oplevelserne er typisk livstruende eller uden for personens kontrol. Nogle vil reelt have været i livsfare, hvor det hos andre har været en oplevelse heraf. Symptomerne kan også opstå ved at se andre lide overlast. Eksempler på begivenheder, der kan udløse PTSD er; tidlig, massiv omsorgssvigt, krigsoplevelser, voldtægt, røveri, trusler på livet etc.

Efter sådanne traumatiske oplevelser vil mange opleve symptomer som mareridt og søvnbesvær, “hukommelses glimt” (flashbacks, dvs. tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske oplevelse), hyperaktivitet, misbrugsproblemer, depression, stressreaktioner, hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Derudover vil man undgå alt, der minder om traumet.(1) Oftest stilner disse symptomer af i løbet af nogle dage eller uger efter traumet, men hvis symptomerne forsætter ud over den første måned og forårsager betydelig angst eller nedsat livskvalitet, kan det være tegn på posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

Det er vigtigt, at personer med PTSD får behandling, da det ellers kan hæmme livskvaliteten i en sådan grad, at symptomerne kan forværres og resultere i selvmordstanker og derved blive livstruende. For at være sikker på, at man lider af PTSD skal størstedelen af ovennævnte symptomer optræde indenfor 6 mdr. efter den traumatiske begivenhed.(2)

Det antages, at ca. 1% af befolkningen til enhver tid lider af PTSD men blandt soldater, som har været i krig og blandt ofre efter katastrofer, er hyppigheden højere (10%). Efter voldtægt er hyppigheden helt oppe på 30%.(3)

En tværsnitsundersøgelse fra USA fandt man, at 1 af 10 kvinder og 1 af 20 mænd oplever PTSD en eller anden gang i livet.(4)

Den mest effektive behandling indtil nu:

Kognitiv adfærdsterapi

Indtil nu har man behandlet PTSD med kognitiv adfærdsterapi (KAT).

Ifølge KAT aktiverer et traume en række uhensigtsmæssige negative tankemønstre, der ofte betyder, at klienter oplever ufarlige situationer som truende. Et grundlæggende princip i KAT er derfor at søge at forandre tænkningen, så den bliver nuanceret og fornuftsbetonet. I terapien øver klienten sig i at danne såkaldt alternative tanker. Det vil sige tanker, der er mere realistiske og i højere grad støtter og opmuntrer en selv.

Når man er i stand til at tænke sådanne alternative tanker, vil det der ellers opleves truende, opleves som mere neutralt.(5)

Et andet grund element i KAT er eksponeringsterapi. Her ser man PTSD som et hukommelsesproblem, hvor krop og sind “sidder fast i fortiden ” og skal hjælpes til opdatering vha. eksponering. Det involverer at udforske traumeminder og gennemgå disse gentagne gange for at reducerer den angst de medføre.

Konkret betyder det, at man visualiserer en scene fra deres traumatiske minde. Man visualiserer både trauesituationens fysiske karakteristika men også følelsen af hjælpeløshed eller kontroltab. Senere i terapien vil man lave det der hedder in vivo eksponering, hvilket vil sige at man placerer klienten i situationer, der udløser PTSD symptomer. Det kan f.eks. være en situation med mange mennesker eller en situation, der minder om det sted, hvor det oprindelige traume fandt sted. Ved krigsveteraner har man ofte besøgt militærmuseer og flyvestationer eller set krigsfilm.(6)

Et problem med eksponeringsterapi er, at det kan være stærkt ubehageligt for klienten at skulle genopleve traumet igen og igen. Et effektivt alternativ kan derfor være meta-kognitiv terapi (MCT).

Meta-kognitiv terapi:

en ny måde at forstå PTSD

Meta-kognitiv terapi er den nyeste udvikling indenfor behandling af PTSD og forsøg viser, at den særdeles effektivt. Behandlingstiden er ofte kortere og terapien er ikke afhængig af traume eksponering eller detaljeret diskussion af traumet selv.

I modsætning til KAT, ser MCT ikke PTSD som et hukommelsesproblem men snarere et opmærksomhedsproblem.

De fleste mennesker, der oplever et traume bearbejder dette uden behov for terapi. Dette skyldes en spontan og automatisk bearbejdningsproces, der kaldes reflexive adaption process eller RAP. Nogle mennesker udvikler dog et opmærksomhedsmønster, der forhindre den spontane RAP. Dette uhensigtsmæssige opmærksomhedsmønster kaldes cognitive attentional syndrome eller CAS, og er karakteriseret ved bekymringer, grublerier, at undertrykke sine tanker, at undgå traumeminder samt søgen efter potentielle trusler.

Ydermere resulterer det ofte i misbrug af alkohol/stoffer der bruges til at dulme minderne om traumet. Disse strategier er uhensigtsmæssige fordi de vedligeholder og styrker opfattelsen af, at der er trusler alle vegne.(7, 8)

Terapeuten arbejder derfor med ændre klientens måde at håndterer spontane traume erindringer, tanker og symptomer, således at klienten lærer at kontrollere sin opmærksomhed. På denne måde aktiveres den naturlige RAP(7). Målet er derfor at ændre de problematiske opmærksomhedsmønstre. Dette gøres ved adressere de underliggende meta-kognitioner, der kontrollerer tænkningen og dermed hjælpe klienten med at udvikle nye bevidste måde at håndtere angst provokerende tanker på.(9)

PTSD kan billedligt talt forstås som et sår. Forstil dig, at man har skåret sig med en kniv. Umiddelbart vil alle mennesker opleve en række symptomer. Man bløder, det gør ondt, og der er et åbent sår i huden. De fleste mennesker vil så med tiden opleve, at såret heler. Men for nogen bliver såret ved med at bløde. Det kan f.eks. være, fordi man hele tiden piller i såret, konstant forsøger at rense det eller pakker det fuldstændig væk så det ingen luft får.

Mennesker med PTSD oplever ikke, at ”såret” heler naturligt netop fordi, de hele tiden ”piller i såret” ved at gruble over traumet eller forsøger at ”pakke” traumet langt væk ved at undgå alt der har med traumet at gøre. MCT terapeuten vil lærer klienten at give ”såret” luft og lade det være så det får ro til at hele.

Som eksempel kan man forstille sig en hjemvendt soldat, som har oplevet at slå børn ihjel i krigen. Dette traume ”hjemsøger” soldaten, så han oplever situationen igen og igen som var det en film, der kørte i hans hoved. Soldaten forsøger flere gange dagligt at analysere traume situationen for at forsøge at finde ud af, om han kunne have handlet anderledes. I den metakognitive terapi vil denne soldat lære at kontrollere sin opmærksomhed, så han kan vælge at lade traumet være og give det tid til at hele naturligt.

Den nye hurtigere vej til positive resultater: MCT

Forskningen viser, at MCT er en særlig effektiv behandlingsmetode, der kræver færre sessioner end 

traditionel KAT.(10)

Ydermere er MCT relevant, hvis man oplever behandlings-resistent PTSD.(8)

Når man tidligere har sammenlignet MCT og eksponeringsterapi, fandt forskerne, at de begge er effektive, men at MCT viser bedre resultater i forhold til symptomer som psykologisk lidelse og fysiologiske stress.(11)

Dog viser den nyeste forskning, at MCT sammenlignet med eksponeringsterapi, ikke blot reducerer fysiologisk stress, men også viser en forbedring tværs af alle PTSD symptomer. Umiddelbart efter terapien havde MCT bedre resultater end eksponeringsterapi, både lige efter terapien og ved follow-up.(11)

MCT viser sig altså at være den hurtigste og mest effektiv vej til positive resultater.

Metakognitiv terapi er effektiv mod depression – også på den lange bane!

En artikel i Scandinavian Journal og Psychology, hvor jeg dokumenterer effekten på 4 deprimerede danskere.​ 

Læs artiklen

Sådan overvindes helbredsangst

En artikel om helbredsangst i TV2.

Læs artiklen

Undgå at stress ender i depression

En artikel til Magasinet Sundhed om stress og depression.

Læs artiklen

Gør op med det ekstreme selvfokus

Her har jeg talt med Kristeligt Dagblad om selvfokus.

Læs artiklen

Lær at kontrollere din vrede

Her hjælper jeg Berlingske Tidende med at konkretisere, hvordan man kan kontrollere egen vrede.

Læs artiklen

Vi griber kampen mod stress forkert an. Vi skal lære at falde i staver over vores tanker.

En artikel til Kristeligt Dagblad om årsagen til stress.

Læs artiklen

​Priser for alle aldersgrupper

Se prisliste her

​Tryg og personlig behandling

Lær os bedre at kende

Landsdækkende metakognitive psykologer

Se afdelinger her

Kontakt os såfremt du har spørgsmål

Klik på kontaktknappen her på siden, og du vil se et overblik over vores forskellige afdelinger.

Referencer:

  1. Mørch MM, Rosenberg NK. Kognitiv terapi: Modeller og metoder. Hans Reitzel; 2005.
  2. Association AP. Diagnostic and statistical manual of mental disorders: Dsm-iv-tr. American Psychiatric Publishing, Inc.; 2000.
  3. Videbech P, Kjeldsen, H. C., Götestam, K. G., Thorsen, O. Posttraumatisk stresslidelse. 2010 09.04.2010 [cited 2013
    2. april 2013]. Available from: https:// sundhed.dk – 3.
  4. Kessler RC, Sonnega A, Bromet E, Hughes M, Nelson CB. Posttraumatic stress disorder in the national comorbidity survey. Archives of general psychiatry 1995;52:1048.
  5. Chrestman KR, Gilboa-Schechtman E, Foa EB. Prolonged exposure therapy for ptsd: Teen workbook. Oxford University Press; 2009.
  6. Beidel DC, Frueh BC, Uhde TW, Wong N, Mentrikoski JM. Multicomponent behavioral treatment for chronic combat-related posttraumatic stress disorder: A randomized controlled trial. Journal of anxiety disorders 2011;25:224-231.
  7. Wells A, Sembi S. Metacognitive therapy for ptsd: A core treatment manual. Cognitive and Behavioral Practice 2004;11:365-377.
  8. Wells A, Welford M, Fraser J, King P, Mendel E, Wisely J, Knight A, Rees D. Chronic ptsd treated with metacognitive therapy: An open trial. Cognitive and Behavioral Practice 2008;15:85-92.
  9. Wells A. Metacognitive therapy: Cognition applied to regulating cognition. Behavioural and Cognitive Psychotherapy 2008;36:651-658.
  10. Wells A, Colbear JS. Treating posttraumatic stress disorder with metacognitive therapy: A preliminary controlled trial. Journal of Clinical Psychology 2012;68:373-381.
  11. Proctor D. A randomised controlled-trial of metacognitive therapy versus exposure therapy for post-traumatic stress disorder. University of Manchester; 2008.

Vi er medlem af​

Det siger vores klienter

"Super profesionelle psykologer, de er vildt dygtige og søde! Har snart haft 12 gange, størstedelen hos Michelle! Hun er super dygtig og har udfordret mig og lært mig, at kunne være menneske igen!"​

- Nikolaj Amtoft Pihlman

"Det har været et berigende kursus i aflæring af 40 års dårlig vane med at forfølge bekymringerne. En øjenåbner for, at jeg selv kan beslutte hvad vej tanker og følelser skal gå..."

- Merry Andresen

“Jeg har det rigtig godt, bedre end jeg har haft
det i mange år! Jeg syntes at det er fantastisk,
at så få behandlinger kan give så meget!
Jeg bruger de værktøjer du har givet mig dagligt.”

- Tidligere klient​

Kontakt Cektos i dag​

Udfyld formularen her på siden og vi vil snarest kontakte dig.​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Om klinikken

Som den første klinik i Danmark har vi specialiseret os i metakognitiv terapi til behandling af psykiske lidelser og nervøse tilstande hos børn, unge og voksne.

Vi behandler en bred vifte af klienter med blandt andet depression, angst, spiseforstyrrelser, OCD og PTSD.

Telefontider

Mandag​

09.00 - 14.00

Tirsdag​

09.00 - 14.00​

​​​Onsdag​

09.00 - 14.00

Torsdag​

09.00 - 14.00

Fredag​

09.00 - 12.00

CEKTOS – København

​Borgergade 28, 4. sal

1300 København K - Find vej

Tlf.: 55 73 48 49
E-mail: info@cektos.dk

CEKTOS – Aarhus

​Fredens Torv 8, 1. tv

8000 Aarhus C - Find vej

Tlf.: 55 73 48 49
E-mail: info@cektos.dk

CEKTOS – Næstved

​Riddergade 7, 1. sal

4700 Næstved - Find vej

Tlf.: 55 73 48 49
E-mail: info@cektos.dk