Ny effektiv terapiform til behandling af PTSD
Af psykolog Pia Callesen
Indtil nu har EMDR og kognitiv adfærdsterapi (eksponeringsterapi) været de mest effektive terapiformer til behandling af PTSD. Men disse terapiformer indebærer at man skal konfronteres med det ubehagelige traumeminde igen og igen. Nu viser forskningen, at en ny terapiform kan behandle PTSD hurtigere og uden ubehag.
PTSD: Traumet der kommer igen og igen
PTSD er en belastningsreaktion, som kan opstå efter en eller flere meget traumatiske oplevelser. Oplevelserne er typisk livstruende eller uden for personens kontrol. Nogle vil reelt have været i livsfare, hvor det hos andre har været en oplevelse heraf. Symptomerne kan også opstå ved at se andre lide overlast. Eksempler på begivenheder, der kan udløse PTSD er; tidlig, massiv omsorgssvigt, krigsoplevelser, voldtægt, røveri, trusler på livet etc.
Efter sådanne traumatiske oplevelser vil mange opleve symptomer som mareridt og søvnbesvær, “hukommelses glimt” (flashbacks, dvs. tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske oplevelse), hyperaktivitet, misbrugsproblemer, depression, stressreaktioner, hukommelses- og koncentrationsbesvær.
Derudover vil man undgå alt, der minder om traumet.(1) Oftest stilner disse symptomer af i løbet af nogle dage eller uger efter traumet, men hvis symptomerne forsætter ud over den første måned og forårsager betydelig angst eller nedsat livskvalitet, kan det være tegn på posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).
Det er vigtigt, at personer med PTSD får behandling, da det ellers kan hæmme livskvaliteten i en sådan grad, at symptomerne kan forværres og resultere i selvmordstanker og derved blive livstruende. For at være sikker på, at man lider af PTSD skal størstedelen af ovennævnte symptomer optræde indenfor 6 mdr. efter den traumatiske begivenhed.(2)
Det antages, at ca. 1% af befolkningen til enhver tid lider af PTSD men blandt soldater, som har været i krig og blandt ofre efter katastrofer, er hyppigheden højere (10%). Efter voldtægt er hyppigheden helt oppe på 30%.(3)
En tværsnitsundersøgelse fra USA fandt man, at 1 af 10 kvinder og 1 af 20 mænd oplever PTSD en eller anden gang i livet.(4)
Den mest effektive behandling indtil nu:
Kognitiv adfærdsterapi
Indtil nu har man behandlet PTSD med kognitiv adfærdsterapi (KAT).
Ifølge KAT aktiverer et traume en række uhensigtsmæssige negative tankemønstre, der ofte betyder, at klienter oplever ufarlige situationer som truende. Et grundlæggende princip i KAT er derfor at søge at forandre tænkningen, så den bliver nuanceret og fornuftsbetonet. I terapien øver klienten sig i at danne såkaldt alternative tanker. Det vil sige tanker, der er mere realistiske og i højere grad støtter og opmuntrer en selv.
Når man er i stand til at tænke sådanne alternative tanker, vil det der ellers opleves truende, opleves som mere neutralt.(5)
Et andet grund element i KAT er eksponeringsterapi. Her ser man PTSD som et hukommelsesproblem, hvor krop og sind “sidder fast i fortiden ” og skal hjælpes til opdatering vha. eksponering. Det involverer at udforske traumeminder og gennemgå disse gentagne gange for at reducerer den angst de medføre.
Konkret betyder det, at man visualiserer en scene fra deres traumatiske minde. Man visualiserer både trauesituationens fysiske karakteristika men også følelsen af hjælpeløshed eller kontroltab. Senere i terapien vil man lave det der hedder in vivo eksponering, hvilket vil sige at man placerer klienten i situationer, der udløser PTSD symptomer. Det kan f.eks. være en situation med mange mennesker eller en situation, der minder om det sted, hvor det oprindelige traume fandt sted. Ved krigsveteraner har man ofte besøgt militærmuseer og flyvestationer eller set krigsfilm.(6)
Et problem med eksponeringsterapi er, at det kan være stærkt ubehageligt for klienten at skulle genopleve traumet igen og igen. Et effektivt alternativ kan derfor være meta-kognitiv terapi (MCT).
Meta-kognitiv terapi:
en ny måde at forstå PTSD
Meta-kognitiv terapi er den nyeste udvikling indenfor behandling af PTSD og forsøg viser, at den særdeles effektivt. Behandlingstiden er ofte kortere og terapien er ikke afhængig af traume eksponering eller detaljeret diskussion af traumet selv.
I modsætning til KAT, ser MCT ikke PTSD som et hukommelsesproblem men snarere et opmærksomhedsproblem.
De fleste mennesker, der oplever et traume bearbejder dette uden behov for terapi. Dette skyldes en spontan og automatisk bearbejdningsproces, der kaldes reflexive adaption process eller RAP. Nogle mennesker udvikler dog et opmærksomhedsmønster, der forhindre den spontane RAP. Dette uhensigtsmæssige opmærksomhedsmønster kaldes cognitive attentional syndrome eller CAS, og er karakteriseret ved bekymringer, grublerier, at undertrykke sine tanker, at undgå traumeminder samt søgen efter potentielle trusler.
Ydermere resulterer det ofte i misbrug af alkohol/stoffer der bruges til at dulme minderne om traumet. Disse strategier er uhensigtsmæssige fordi de vedligeholder og styrker opfattelsen af, at der er trusler alle vegne.(7, 8)
Terapeuten arbejder derfor med ændre klientens måde at håndterer spontane traume erindringer, tanker og symptomer, således at klienten lærer at kontrollere sin opmærksomhed. På denne måde aktiveres den naturlige RAP(7). Målet er derfor at ændre de problematiske opmærksomhedsmønstre. Dette gøres ved adressere de underliggende meta-kognitioner, der kontrollerer tænkningen og dermed hjælpe klienten med at udvikle nye bevidste måde at håndtere angst provokerende tanker på.(9)
PTSD kan billedligt talt forstås som et sår. Forstil dig, at man har skåret sig med en kniv. Umiddelbart vil alle mennesker opleve en række symptomer. Man bløder, det gør ondt, og der er et åbent sår i huden. De fleste mennesker vil så med tiden opleve, at såret heler. Men for nogen bliver såret ved med at bløde. Det kan f.eks. være, fordi man hele tiden piller i såret, konstant forsøger at rense det eller pakker det fuldstændig væk så det ingen luft får.
Mennesker med PTSD oplever ikke, at ”såret” heler naturligt netop fordi, de hele tiden ”piller i såret” ved at gruble over traumet eller forsøger at ”pakke” traumet langt væk ved at undgå alt der har med traumet at gøre. MCT terapeuten vil lærer klienten at give ”såret” luft og lade det være så det får ro til at hele.
Som eksempel kan man forstille sig en hjemvendt soldat, som har oplevet at slå børn ihjel i krigen. Dette traume ”hjemsøger” soldaten, så han oplever situationen igen og igen som var det en film, der kørte i hans hoved. Soldaten forsøger flere gange dagligt at analysere traume situationen for at forsøge at finde ud af, om han kunne have handlet anderledes. I den metakognitive terapi vil denne soldat lære at kontrollere sin opmærksomhed, så han kan vælge at lade traumet være og give det tid til at hele naturligt.