Pia Callesens bøger​

Mod på Livet

Psykolog og bestsellerforfatter Pia Callesen er på vej med en ny bog "Mod på Livet" til forældre til børn i teenageårene. Bogen giver inspiration og vejledning til, hvordan forældre kan støtte deres teenagere.  Udgivelsesdato - 28. september 2021.

Pris: 249,95 inkl. forsendelse i Danmark.

Forlaget skriver følgende:

Ny bog fra psykologen og bestsellerforfatteren Pia Callesen med inspiration, råd og vejledning til, hvordan forældre kan støtte deres teenagere.

Mange unge har det i dag svært og kæmper med bekymringer, negative tanker og lavt selvværd. Det er smerteligt at se sin teenager mistrives, og som forældre vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt, for at mindske deres tristhed, uro og ubehag. Problemet er, at vi ofte gør alt for meget.

Når vi i bedste mening har al opmærksomhed rettet mod de unge for at hjælpe dem ud af deres tristhed og skærme dem mod smerte, risikerer vi modsatte effekt. For i vores kamp mod mistrivslen fastholder vi vores teenageres fokus på egne bekymringer og negative tanker, og det kan føre dem ind i en tung spiral af modløshed.

I stedet skal vi vise dem, at negative tanker og følelser som tristhed, vrede, angst, sorg og frygt er lige så normale, uundgåelige og forbigående som glæde, stolthed og lykke. Vi skal hjælpe dem til at undgå timelange spekulationer om eget værd ved at lade bekymringerne være og i stedet flytte fokus ud i verden væk fra sig selv. På den måde kan de lære at mestre livet – også når det er svært.

Mod på Livet er en inspirationsguide til forældre, som bygger på teorien bag metakognitiv terapi og forfatterens erfaringer med de udfordringer, som unge og deres forældre fortæller om i terapien.
Bogen giver eksempler, råd og vejledning til, hvordan forældre kan støtte deres teenagere i at flytte fokus fra den indre til den ydre verden og til at tænke mindre og leve mere.

Grib Livet – Slip Angsten

Pia Callesens bog Grib Livet - Slip Angsten handler om metakognitiv terapi mod Angst, OCD og PTSD

CEKTOS klinikchef Pia Callesen udgav i 2019 efterfølgeren til bestselleren “Lev Mere – Tænk Mindre” fra 2017.

I “Grib Livet – Slip Angsten” går Pia Callesen i denne gang i dybden med metakognitiv behandling af de angstlidelser som mange mennesker har tæt inde på livet. Enten personligt eller som pårørende.

Udover generaliseret angst fortæller Pia Callesen også om hvordan OCD (tvangstanker og handlinger) og Posttraumatisk Stress (PTSD) kan behandles effektivt med metakognitiv terapi.

Pris: 250kr inkl. forsendelse i Danmark.

Forlaget skriver følgende:

Sæt dig fri af bekymrende og ængstelige tanker med metakognitiv terapi

Uro, tankemylder, hjertebanken, søvnproblemer og psykisk smerte er blandt de symptomer på angst, som op mod 400.000 danskere dagligt generes af.

Angst og angstsymptomer er blevet en folkesygdom, som i årtier er forsøgt behandlet af psykologer og andre terapeuter gennem samtaler om og bearbejdning af traumer, frygt og svigt. Behandlerne har opfordret til at vende fokus indad, til at konfrontere angsten og til at omstrukturere tankerne for at finde indre ro.

I Grib livet – Slip angsten gør psykolog og metakognitiv terapeut Pia Callesen op med de hidtidige normer for behandling af angst og præsenterer den dokumenterede behandlingsmetode metakognitiv terapi, der har revolutioneret behandlingen af angst. Helt op mod 90 procent bliver fri af deres angst efter blot 6-12 terapisessioner.

Den overbevisende forskning bag metoden viser, at den meget brugte selvanalyse og ’mærken-efter’ er en helt forkert måde at gribe angst og angstsymptomer an på. Faktisk har det den modsatte effekt – den vedligeholder angsten. Forklaringen er, at det menneskelige sind regulerer sig selv, hvis det får fred til det. Også stærke følelser som panik og angst er forbigående, med mindre vi holder følelserne i live ved at bekymre os i overdreven grad og bruge alle vores kræfter på at bekæmpe dem. I bogen viser Pia Callesen med konkrete eksempler, hvordan bearbejdning af bekymringer kan have negativ effekt og føre til angst, og hvordan vi i stedet kan lære at forholde os til følelser og bekymringer på en måde, der lader angsten forsvinde, så vi igen får overskud og lyst til at gå ud og gribe livet!

Lev mere – Tænk mindre

CEKTOS klinikchef Pia Callesen har udgivet bogen “Lev Mere – Tænk Mindre” på Politikens Forlag.

Det er den første bog på dansk – som er målrettet almindelige mennesker, der ikke har en lang psykologisk uddannelse bag sig, men som har depression tæt inde på livet – om metakognitiv terapi mod depressionen og de mørke og triste tanker.

Pris: 249kr inkl. forsendelse i Danmark.

En læser af bogen skriver:

“Jeg er netop blevet færdig med at læse din bog “Lev mere tænk mindre”. Den er intet mindre end fantastisk, yderst relevant og meget anvendelig. Det er virkelig en bog alle burde læse, depression eller ej. Tusind tak for den inspiration og kæmpe øjenåbner, som bogen har været for mig.”
– Line Sandersen

Forlaget skriver følgende:

Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.

Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression.

Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression.

Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage.

Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores tænkning, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.

​Priser for alle aldersgrupper

Se prisliste her

​Tryg og personlig behandling

Lær os bedre at kende

Landsdækkende metakognitive psykologer

Se afdelinger her

Kontakt os såfremt du har spørgsmål

Klik på kontaktknappen her på siden, og du vil se et overblik over vores forskellige afdelinger.

Vi er medlem af​

Det siger vores klienter

"Super profesionelle psykologer, de er vildt dygtige og søde! Har snart haft 12 gange, størstedelen hos Michelle! Hun er super dygtig og har udfordret mig og lært mig, at kunne være menneske igen!"​

- Nikolaj Amtoft Pihlman

"Det har været et berigende kursus i aflæring af 40 års dårlig vane med at forfølge bekymringerne. En øjenåbner for, at jeg selv kan beslutte hvad vej tanker og følelser skal gå..."

- Merry Andresen

“Jeg har det rigtig godt, bedre end jeg har haft
det i mange år! Jeg syntes at det er fantastisk,
at så få behandlinger kan give så meget!
Jeg bruger de værktøjer du har givet mig dagligt.”

- Tidligere klient​

Kontakt Cektos i dag​

Udfyld formularen her på siden og vi vil snarest kontakte dig.​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Om klinikken

Som den første klinik i Danmark har vi specialiseret os i metakognitiv terapi til behandling af psykiske lidelser og nervøse tilstande hos børn, unge og voksne.

Vi behandler en bred vifte af klienter med blandt andet depression, angst, spiseforstyrrelser, OCD og PTSD.

Telefontider

Mandag​

09.00 - 14.00

Tirsdag​

09.00 - 14.00​

​​​Onsdag​

09.00 - 14.00

Torsdag​

09.00 - 14.00

Fredag​

09.00 - 12.00

CEKTOS – København

​Borgergade 28, 4. sal

1300 København K - Find vej

Tlf.: 55 73 48 49
E-mail: info@cektos.dk

CEKTOS – Aarhus

​Fredens Torv 8, 1. tv

8000 Aarhus C - Find vej

Tlf.: 55 73 48 49
E-mail: info@cektos.dk

CEKTOS – Næstved

​Riddergade 7, 1. sal

4700 Næstved - Find vej

Tlf.: 55 73 48 49
E-mail: info@cektos.dk