Får du kognitiv terapi?
I takt med kognitiv terapi voksende udbredthed, effekt og popularitet er det vigtigt at sikre sig at det rent faktisk er kognitiv terapi du modtager.
Her er 10 vigtige ingredienser, der fortæller dig, at du har fået kognitiv terapi:
- Sammen med psykologen laver I i fællesskab en dagseddel (plan) i begyndelsen af hver session.
- Sammen med psykologen laver I i fællesskab en personlig og konkret målsætning for terapien.
- Der er et ”ligeværdigt” forhold mellem dig og psykologen – Du er ekspert på dine tanker og følelser og terapeuten er ekspert på de kognitive redskaber og har erfaring. Terapeuten er empatisk og hjemmeopgaverne laves i fællesskab.
- Terapien udgør en fælles ”opdagelsesrejse”, hvor dine antagelser om dig selv, andre og verden udfordres og afprøves
- Terapien har fokus på dine nuværende symptomer og problematikker som bl.a. ændres vha. adfærdseksperimenter og dialog.
- Du lærer nye redskaber til at regulere og tackle negative følelser og situationer mere hensigtsmæssigt.
- Hjemmeopgaver er vigtige – disse aftales i fællesskab og kan med god sandsynlighed løses af dig.
- Der er som regel effektmålinger før og efter behandlingen for at sikre effekt (f.eks. Becks Depression Inventory, BDI ved depression).
- Terapien er baseret på aktiv samtale, dvs. din psykolog taler lige så meget som dig.
- Du lærer forebyggelsesstrategier således, at du ikke ender det samme sted igen.
Yderligere ting du skal være opmærksom på:
Kognitiv terapi bygger, som den eneste terapiretning, udelukkende på metoder, der er videnskabeligt afprøvet og dokumenteret. Kognitiv terapi udvikler sig heletiden med nye metoder, men man benytter først disse metoder i terapien, når de er tilstrækkeligt afprøvet og videnskabeligt undersøgt.
Sørg for at din psykologs behandlingsmanual er baseret på Aaron T. Becks arbejde. Indenfor depressionsbehandling skal din behandler bruge f.eks. Mark Williams, Melanie Fennel eller Paul Gilberts manualer. Indenfor angst skal det f.eks. være Paul Salkovskis eller David Clarks behandlingsprotokoller. Indenfor selvværd og personlighedsforstyrrelser er det f.eks. Marsha Linehan, Christine Padesky eller Jeffrey Young. Spørg evt. i telefonen hvilke behandlingsprotokoller eller referencer psykologen benytter sig af.