Simon Moesgaard-Kjeldsen
Uddannelse
Jeg er uddannet psykolog ved Syddansk Universitet i 2015. Jeg blev autoriseret ved Dansk Psykolognævn i sommeren 2018, er akkrediteret og har haft ydernummer siden 2021. Jeg har haft omfattende supervision på mit arbejde, og jeg har afholdt mere end 6000 samtaler. Udover samtaleterapi har jeg god erfaring med at undervise og supervisere i psykologiske emner.
Jeg har beskæftiget mig med behandling af stress, angst, depression, sorgprocesser, eksistentielle kriser, adfærdsændringer samt akut krisehjælp – såvel individuelt som i grupper.
Jeg opdaterer mig løbende inden for de nyeste evidensbaserede tilgange og har stort fokus på at videreudvikle mine kompetencer. Jeg opkvalificerer mig gennem supervision og efteruddannelse.
Udover at lave individuel-, gruppe- og parterapi, tilbyder jeg også supervision af ikke-autoriserede psykologer og tværfagligt personale.
I praksis
Mit mål i terapien er at skabe overblik over det, som opleves kompliceret. Jeg bruger teknikker og konkrete øvelser i mine forløb, som gør terapien levende, og som øger oplevelsen af at kunne handle på sine problemstillinger.
Jeg ser det terapeutiske rum som en hjælp til refleksion, hvor det er muligt at komme nærmere det liv, man ønsker.
Jeg bestræber mig altid på at skabe et rum, som er tillidsfuldt og nærværende, og som har udgangspunkt i din nuværende situation og med et fokus på fremtiden og mulighederne.