Spiseforstyrrelse

– bliv sund igen i sind og krop

(Anoreksi, bulimi, ortoreksi, megareksi, BED, atypiske spiseforstyrrelser)

Der er mad i køleskabet, mad på bordet, mad i kantinen, mad på cafeen. Supermarkederne bugner af kød, brød, frugt. Familien spiser, vennerne spiser, folk spiser, når de går på gaden. Medier anmelder, anbefaler og anpriser. Myndighederne råder og advarer.

Hvis dine tanker i overdreven grad kredser om mad, vægt og om udseende, kan en helt almindelig hverdag være en pinsel. For hvordan undviger man mad, når resten af samfundet har så stor fokus på det? Man søger kontrol ved at faste, ved at tælle kalorier, ved at begrænse sig selv og undertrykke, ved at lade som man, man ikke er sulten, ved at træne hårdt, og ved at slippe af med maden igen ved at tage afføringsmidler eller at stikke en finger i halsen. En spiseforstyrrelse er derfor en psykisk lidelse, der udvikler sig til også at blive en fysisk lidelse. Kroppen mangler næring, energiniveau og immunforsvar mindskes, og organerne kan tage skade. I værste fald kan en spiseforstyrrelse være dødelig.

Der findes ikke nøjagtige tal på antallet af mennesker med en spiseforstyrrelse i Danmark. Et skøn lyder på 75.000 – de fleste er unge kvinder.

I CEKTOS behandler vi hvert år 20-30 mennesker med spiseforstyrrelser.

Hvad er en spiseforstyrrelse?

Betegnelsen ’spiseforstyrrelse’ er et samlet begreb for flere psykiske lidelser. Fælles for alle mennesker, der har en spiseforstyrrelse, er et forstyrret forhold til mad, til krop og til vægt. Nogle mennesker har én af lidelserne, mens andre oplever flere forskellige på samme tid.

Hvordan kommer det til udtryk?

Der er forskel på, hvordan de forskellige spiseforstyrrelser kommer til udtryk. Her følger en kort introduktion til de mest almindelige:

  • Anoreksi: Hvis du lider af anoreksi, forsøger du at tabe dig ved for eksempel at skære voldsomt ned på kalorieindtaget, ved at faste eller ved at træne hårdt. De fleste med anoreksi fortæller, at årsagen til deres konstante fokus på at slanke sig er frygten for at tage på i vægt og blive fed. Anorektikerens billede af sig selv og opfattelse af egen vægt og udseende er ofte svært forvrænget. Derfor vil det fra omgivelsernes perspektiv være meget svært at forstå, at for eksempel en objektiv normalvægtig ung kvinde har så høj fokus på vægt og vægttab.
    Mennesker med anoreksi risikerer også at udvikle angst, tvangstanker, tvangshandlinger.
  • Bulimi: Hvis du har bulimi, har du formentlig perioder, hvor du går på slankekure og fastekure. Men det er overspisningerne med efterfølgende udrensninger, som er mest kendetegnende for bulimi. Mennesker med bulimi ønsker at komme af med kalorierne igen efter at have spist for at undgå at tage på. Derfor pålægger de sig selv det, de kalder en udrensning, ved at kaste op, dyrke overdreven motion eller at tage afføringsmidler. Nogle bruger alkohol eller stoffer for at undertrykke appetitten.
    Mennesker med bulimi risikerer at udvikle depression, nogle får selvmordstanker og andre bliver selvskadende. Mange trækker sig fra familie og venner, fordi de skammer sig over lidelsen.
  • Megareksi:Megareksi er en form for anoreksi, som rammer mænd oftere end kvinder. Hvis du har megareksi, vil du typisk have stor fokus på, at du er for tynd og ikke er muskuløs nok. Mange med denne spiseforstyrrelse styrketræner i timevis hver dag for at blive større og mere muskuløs og omlægger kosten drastisk til fedtfattig og proteinrig mad.
  • Ortoreksi:Hvis du har fået diagnosen ortoreksi, har du en variant af anoreksi. I stedet for at være drevet af et stærkt ønske om at være slank, ønsker du formentlig at have fuld kontrol over din krop og at opnå en bestemt livsstil helt uden afvigelser. Det kan for eksempel være, at du stiler efter at spise 100 % sundt, 100 % økologisk eller 100 % uden ’hvide’ kulhydrater. Mennesker med ortoreksi går meget op i diæter og har typisk regler og ritualer for maden – at maden skal have en særlig farve, eller at man ikke spiser mad, som andre har tilberedt, da det kan være, at maden så ikke er tilberedt på den rigtige måde.
    For en person med ortoreksi kan mad og måltider være en væsentlig barriere i forhold til socialt at være sammen med andre mennesker.
  • Atypisk spiseforstyrrelse:Hvis du i hverdagen undlader at spise ligesom en person med anoreksi, og samtidig har perioder, hvor du overspiser og kaster op, ligesom en person med bulimi, har du det, der kaldes en atypisk spiseforstyrrelse.
  • BED – Binge Eating Disorder/tvangsoverspisning:Nogle mennesker, der tidligere har haft anoreksi eller bulimi, udvikler den såkaldte BED-lidelse. Det er perioder med tvangsoverspisning, men uden at kaste op eller på anden måde rense maden ud bagefter. Mennesker med BED kan blive svært overvægtige og udvikle andre psykiske lidelser som for eksempel angst eller depression.

Hvilke symptomer får du?

Oftest udvikler en spiseforstyrrelse sig gradvis over tid. Derfor kan det være vanskeligt selv at få øje på symptomerne. Og selv hvis du ser dem, vil det være vanskeligt at vurdere, hvornår symptomerne ændrer sig fra at være enkeltstående tilfælde til at blive et uhensigtsmæssigt dagligt adfærdsmønster. Dog vil nedenstående punkter være vigtige indikatorer på en spiseforstyrrelse:

  • Du slanker dig, og bliver mere og mere optaget af dine madvaner og din vægt.
  • Du spiser uregelmæssigt, udskyder, spiser langsomt, springer måltider over, eller spiser store mængder mad, når du er alene. Ofte er den mad, du vælger, når du er alene, af en karakter, som du selv betragter som ’forbudt’.
  • Du spiser helst alene og forsøger at undgå måltider, når du er sammen med andre.
  • Du er meget kritisk over for din krop.
  • Du har lavt selvværd.
  • Du træner overdrevet meget.
  • Du vil slippe af med det, du har spist, for eksempel ved at kaste op.
  • Dine menstruationer ophører, eller du får slet ikke menstruation.
  • Du har svært ved at koncentrere dig i skolen eller på job.
  • Du udvikler tvangsadfærd, for eksempel specifikke måder at spise visse ting på.
  • Du føler dig deprimeret eller har angst.
  • Du skader dig selv eller har selvmordstanker.

Hvorfor får man en spiseforstyrrelse?

Der er flere måder at udvikle en spiseforstyrrelse på.

En af dem er vores tanker om mad og krop:Det er ikke unormalt at tænke meget på, hvordan vi ser ud. Vi ser os selv i spejlet og vurderer os selv: Måske skulle jeg spise sundere eller tabe et par kilo. At ønske kontrol over sin krop og det, man spiser, er da også helt fint. Men når tanker om mad og krop og vægttab får lov at fylde mange timer dagligt, risikerer man at udvikle en spiseforstyrrelse.

En anden er vores tanker om kontrol:Hvis vi oplever, at vi ikke har kontrol over dele af vores liv, eller hvis vi befinder os i en vanskelig situation, kan det menneskelige sind søge kontrol og orden i andre dele af vores liv – for eksempel over madindtag og vægt. 

Hvordan kan du blive behandlet for en spiseforstyrrelse?

Mange mennesker med en spiseforstyrrelse, for eksempel anoreksi, forsøger at undgå behandling, fordi behandlingen hyppigt både rummer fysisk behandling – at tage på i vægt – og psykologisk behandling. Da lidelsen netop indebærer stor frygt for at miste kontrollen og at tage på i vægt, kan behandling virke meget skræmmende.

Nogle mennesker med en spiseforstyrrelse oplever desuden lidelsen som en del af deres personlighed, og trods smerten giver lidelsen dem en form for tryghed. Det betyder, at behandling – som at gøre op med sin fiksering på mad og måltider – kan føles meget voldsomt. Denne følelse opstår, selvom man ønsker at slippe af med spiseforstyrrelsen.

Der er effektiv psykologisk hjælp mod spiseforstyrrelser. Hos CEKTOS tilbyder vi metakognitiv terapi, der er en hurtigtvirkende og meget effektiv metode.

I metakognitiv terapi er målet at nå en forståelse af, at det er vores egne indgroede vaner og strategier, der fastholder os i spiseforstyrrelsen. Behandlingsmetoden arbejder derfor med at finde alternative strategier til det overdrevne fokus på mad og vægt og til den uheldige brug af opkastninger til at overdøve tanker og følelser. I den metakognitive terapi får man hjælp til at håndtere og begrænse mængden at tanker om tanker om og fokus på mad, vægt og krop. Dermed lærer man at vende sit fokus væk fra sig selv og ud i verden.

Behandling i metakognitiv terapi er typisk et forløb bestående af 6-12 sessioner i enten gruppeterapi eller i 1:1-terapi.

  • “Jeg har det rigtig godt, bedre end jeg har haft
    det i mange år! Jeg syntes at det er fantastisk,
    at så få behandlinger kan give så meget!
    Jeg bruger de værktøjer du har givet mig dagligt.”

    Tidligere klient
  • "Trigger-tankerne popper jævnligt op - men uden at jeg bruger
    en masse kræfter på dem - føler jeg begynder at kunne "styre dem".
    Altså at have tankerne men uden at bruge kræfter på dem - at lade
    dem passerer som skyer :) :) :) føler jeg er på rette vej :) og er dig
    virkelig taknemmelig over at din hjælp :)"

    Tidligere klient
  • "Jeg har haft meget glæde af forløbet og er blevet
    god til at bekymre mig mindre"

    Tidligere klient
  • "Det har været meget omvendt af al det jeg har lært hidtil og
    jeg glæder mig til at bruge det resten af livet og komme ud af
    angsten for angsten. Tak for gode og lærerige dage"

    Tidligere klient
  • "Til at starte var jeg skeptisk over at noget så enkelt skulle kunne
    gøre en forskel. Men jeg kan nu konstatere at metoden virkelig
    har ændret mit liv i en meget positiv retning! Fantastisk!"

    Tidligere klient
  • "Metakognitiv Terapi: Glem alt om psykologiens traditionelle metoder. Et budskab der er så enkelt og alligevel så svært at mestre - men det kan lade sig gøre for alle hvis man har viljen og evnen til at se tingene på en HELT NY måde"

    Hans-Henrik Thomsen
  • "Fantastisk tilgang til psyken og fantastisk hjælp til at arbejde mere effektivt med opgaver og uden at brænde ud. Jeg glæder mig til den bliver endnu mere udbredt i Danmark."

    Malene Boisen Hansen
  • "Stor hjælp. Yderst professionelle."

    Trine Trasbo
  • "Jeg har lige afsluttet et Metakognitivt gruppeforløb hos cektos, og vil bare sige at det er alle pengene værd."

    Laila Søe Rasmussen
  • Lige nu Kort ventetid uden brug af henvisning fra lægen
  • "Et forløb hos Cektos i grupper kan varmt anbefales - har lige afsluttet et gruppeforløb hos Carsten Juul og allerede efter første gang (2x1 lektion) var der store forbedringer - det er alle pengene værd!"

    Helle Frost Nielsen
  • "En anderledes tankegang. Allerede 1. gang var der en bedring hos mig. Super:-)"

    Jette Rasmussen
  • "Utroligt hvad de kan udrette på kort tid. Jeg kan kun give CEKTOS de bedste anbefalinger." Linda Johansson
  • "Kan varmt anbefales"

    Anette Arvidson Blom
  • "Når man i offentligt regi, skal vente 4-6 mdr. på terapi forløb - så er det vel nok godt, der findes så super godt meta forløb hos jer

  • Super profesionelle psykologer, de er vildt dygtige og søde! Har snart haft 12 gange, størstedelen hos Michelle! Hun er super dygtig og har udfordret mig og lært mig, at kunne være menneske igen! Jeg vil til enhver tid anbefale dem

    Nikolaj Amtoft Pihlman
  • "Jeg har netop afsluttet et gruppeforløb hos Cektos. Jeg havde høje forventninger til forløbet og synes bestemt, at de er blevet indfriet. Jeg har indset, hvilke mekanismer der har bevirket, at jeg har spændt ben for mig selv i forhold til at bekymre mig ALT for meget, om mange ret ligegyldige ting. Det er ikke en proces der er slut endnu, men nu har jeg værktøjet til, at fortsætte med at give bekymringerne baghjul og leve i nuet, for det er der livet skal leves!"

    Ann Skovgaard Worm
  • "I dag har jeg afsluttet mit forløb hos Cektos, jeg er ovenud lykkelig for at jeg valgte at følge den anbefaling jeg fik af en ven, til netop at gøre brug af jer. I starten var jeg meget skeptisk da jeg efterhånden har prøvet alt for at få bugt med angst, som var blevet altoverskyggende i mit liv. Efter 7 samtaler med jeres dygtige psykolog Maiken Lykke Christensen har jeg fået livsglæden tilbage, værktøjer til at håndtere mine udfordringer og angsten styrer ikke mit liv mere. Det fantastiske ved jer er at det ikke bare er en snak man kommer for at få, hos jer bliver man udfordret så det kan mærkes, og jeres træningsværktøjer gør det helt åbenlyst for en at man rent faktisk selv er herre over sin krop og tanker OG så sætter i gerne hele kontoret i spil for at hjælpe en - hils jeres søde kontordame og sig tak fordi hun ville bruge hendes gode tid på at være en del af mine træningsforløb ☺️ TAK for et fantastisk forløb og tak til dig Maiken, du er super dygtig"

    Ann Skovgaard Worm
  • "Det var den rigtige løsning for mig, og cektos hjalp mig igennem min daværende situation, da jeg havde mest brug for det ;-) I dag er jeg en hel masse meta kognitive strategier rigere og har dermed nemmere ved at tackle vanskelige situationer :-)"

    Julia Toft