Dominic Larsen
Uddannelse
Mit navn er Dominic. Jeg er 37 år og uddannet psykolog fra Københavns Universitet (2023). Jeg har gennem mine studier beskæftiget mig med flere terapityper, men har siden 2022 været tilknyttet Cektos, først i praktik og siden i forbindelse med udarbejdelse af mit speciale om metakognitiv terapi og ADHD diagnosen. Før jeg blev psykolog har jeg desuden læst en bachelor i filmproduktion i London, boet i Berlin og Amsterdam, og arbejdet som leder på et event sted.
I praksis
Jeg skiftede karriere forholdsvist sent ud fra et dybfølt ønske om at hjælpe mennesker. Derfor vil jeg gøre mit bedste for at skabe et trygt og ærligt rum, hvor vi sammen kan arbejde med de problematikker eller adfærdsmønstre, som du har lyst til at ændre. I praksis arbejder jeg med de redskaber og øvelser som metakognitiv terapi stiller til rådighed og gør en dyd ud af at tilpasse dem til din situation og dine behov.