Særlig sensitivitet

Særlig sensitivitet i familien eller hos dig selv

Hvad er særlig sensitivitet?

De seneste år har der været en øget omtale af et personlighedstræk ved navn særlig sensitivitet. Et stigende antal mennesker giver udtryk for at kunne identificere sig med betegnelsen.

Det anslås, på baggrund af forskning udført af bl.a. Elaine Aron, at 15-20% af befolkningen har dette karaktertræk. Særlig sensitivitet skal ikke forstås som en diagnose, men en forholdsvis bred term, der dækker over en oplevelse af at være følsom på en måde, hvorpå indre følelser og ydre stimuli opleves særlig intenst.

Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Vi er medlem af​:

Om særlig sensitivitet

Særlig sensitivitet kan komme til udtryk på forskellig vis:

  • ​Følelsesmæssigt: Påvirkelighed over for indre og ydre stress og stemninger. Tendens til at blive overvældet af egne og andres følelser, såsom vrede, angst og sorg
  • ​Fysiologisk: Nemt ved at blive overstimuleret og udmattet
  • ​Tanker: En tendens til at tænke, reflektere og bekymre sig meget
  • ​Adfærd: Tilbøjelighed til at trække sig tilbage fra mennesker og situationer for at lade op.

Det er vigtigt at bemærke, at betegnelsen særlig sensitiv ikke er alment anerkendt inden for psykologien og psykiatrien. Dette kan blandt andet skyldes, at betegnelsen er bred og dermed kan dække over andre faktorer såsom forbigående stressende livsbegivenheder, social angst, stress eller depression.

Hvis man oplever at være mærket negativt af sin følsomhed, bør man ikke negligere det som noget medfødt, der ikke kan ændres på, men derimod overveje, om terapi ville kunne hjælpe.

I CEKTOS tilbyder vi metakognitiv terapi til behandling af særlig sensitivitet og relaterede problemstillinger såsom bekymringer, grublerier, angst, stress og depression. Vi tilbyder behandling af særlig sensitivitet i vores klinikker i hhv. København, Aarhus og Thisted* samt online eller via gruppeforløb i resten af Danmark.

Metakognitiv terapi (MCT) er en ny evidensbaseret psykologisk behandlingsmetode til behandling af forskellige problemstillinger, herunder særlig sensitivitet.

I et meta​kognitivt forløb arbejder man med at omstrukturere såkaldte negative og positive metakognitive antagelser. Ligeledes får man redskaber til, hvordan man kan forholde sig til sine tanker og følelser på en måde, så man ikke overvældes dem, hvorved følelsen af at være ekstra sårbar reduceres.

En typisk negativ metakognitiv antagelse er ”mine bekymringer eller grublerier er uden for min kontrol”, en typisk positiv metakognitiv antagelse er ”bekymringer giver kontrol over fremtiden”. “Hvis jeg er meget selvbevidst, gør jeg et bedre indtryk”. I samarbejde med terapeuten arbejder man på at genvinde kontrol over, hvad man gør med sine negative tanker og følelser. Målet er at reducere mængden af grublerier og selvfokus, hvorved en højere livskvalitet opnås. Ligeledes får man erfaringer med, at det ikke nytter at bruge timevis på at bekymre sig, men derimod ofte fører til at de negative følelser forstærkes.

Hvis du, eller nogen du kender, har brug for behandling af særlig sensitivitet, så er du meget velkommen til at ringe og høre mere om personlighedstrækket og vores behandling heraf. Vi tilbyder dig gerne vores hjælp i form af både gruppeforløb og individuelle samtaler.

* Klinikken i Thisted er midlertidigt suspenderet grundet barselsorlov. Læs mere om online terapi her. Alternativt kan din terapi foregå i vores klinik i Aarhus.

Vi støtter:

Cektos ikon

Skriv dig op til Pia Callesens ugentlige blog

Få 3 råd til at styre bekymringer og tilmeld dig Pia Callesens blog direkte i din mailboks hver søndag.

Cektos ikon

Skriv til Cektos

Udfyld formularen og send en besked til os.