Mit navn er Louise Holm. Jeg er autoriseret psykolog og uddannet ved Aarhus Universitet.
Jeg har i en del år arbejdet i Rigspolitiet, men blev undervejs interesseret i den metakognitive metode. Jeg startede derfor hos Cektos, og har siden udelukkende arbejdet metakognitivt. Jeg har en 2-årig efteruddannelse i metakognitiv terapi ved metodens grundlægger, professor Adrian Wells ved MCT Institute og jeg er certificeret til level 2.
Jeg tilbyder individuel terapi, hvor jeg har særlig erfaring med behandling af angst, depression, PTSD og OCD samt almenpsykologiske problemstillinger så som stress, selvværds- og søvnproblematikker. Derudover tilbyder jeg gruppeforløb, supervision, foredrag og kurser.
Da jeg er autoriseret psykolog, kan du få tilskud til samtaler hos mig, hvis du er medlem af sygesikringen Danmark, eller har privat sundhedsforsikring.
Jeg er meget begejstret for resultaterne med den metakognitive metode og følger hele tiden med i den nyeste forskning på området, da jeg ønsker at behandle dig ud fra den meste effektive metode.
I praksis tager jeg altid udgangspunkt i din nuværende situation og lige præcis de udfordringer, du står med, hvor jeg vil hjælpe dig til, at du ikke føler dig fanget i tankeprocesser og handlemønstre, men giver dig kontrollen tilbage. Det er vigtigt at du føler dig mødt og set hos mig. Jeg ønsker at terapilokalet skal være et trygt og tillidsfuldt rum at være i, og det er afgørende for mig, at jeg omsorgsfuldt kan hjælpe dig med at nå dine mål for mental trivsel.
I den første samtale vil vi sammen undersøge, hvilke problemer, du står med og finde frem til nogle konkrete mål for, hvad vi skal arbejde med igennem terapien. Det vil være et samarbejde, hvor jeg vil bidrage med konkrete værktøjer og støtte dig i arbejdet hen mod dine mål.
Jeg ser frem til at hjælpe dig til at få kontrollen tilbage og leve lige præcis det liv, du ønsker!
Ring til os på hovednummeret tlf. 55 73 48 49 mellem kl. 9-15.
Du kan også sende os en mail på info@cektos.dk.
Evt. afbud sendes til afbud@cektos.dk
Få 3 råd til at styre bekymringer og tilmeld dig Pia Callesens blog direkte i din mailboks hver søndag.