Jeg er drevet af at hjælpe mennesker med at få mere ro i forhold til deres tanker og større frihed i hverdagen.
Mit udgangspunkt i terapien er præget af nysgerrighed og empati for de ting, mennesker kan stå alene med i hverdagen. Jeg er optaget af at hjælpe med det, der opleves som svært, fastlåst eller overvældende.
Jeg arbejder med både tanker og adfærd, da forandring ofte opstår i samspillet mellem de to. Samarbejdet med dig er centralt, og vi finder sammen en retning, der giver mening og kan omsættes i praksis. Jeg lægger vægt på at skabe et trygt og respektfuldt rum, hvor du kan være dig selv.
Jeg har fokus på at give konkrete redskaber, der styrker oplevelsen af handlekraft og gør det muligt at stå stærkere i hverdagen.
Jeg er metakognitiv terapeut uddannet i Holland ved Utrecht Universitet med en Master of Clinical Psychology. Derudover har jeg en kandidatgrad i Health and Social Psychology.
Gennem min uddannelse har jeg kombineret teoretisk undervisning med omfattende praktisk træning i både øvelsesforløb og kliniske praktikophold. Her har jeg arbejdet med mennesker med en bred vifte af udfordringer og livssituationer, herunder angst, stress, depression, OCD, PTSD, selvmordstanker, lavt selvværd, livskriser, relationelle udfordringer samt fastlåste tanke- og bekymringsmønstre.
Jeg arbejder med børn, unge og voksne og tilpasser altid min tilgang til alder, behov og situation. Jeg lægger vægt på et trygt og samarbejdende rum med fokus på konkrete forandringer.
Jeg afventer nu svar på min autorisation i Danmark og tager indtil da imod egenbetalende klienter i klinikken i København samt online.
Ring til os på hovednummeret tlf. 55 73 48 49 mellem kl. 9-15.
Du kan også sende os en mail på info@cektos.dk.
Evt. afbud sendes til afbud@cektos.dk
Få 3 råd til at styre bekymringer og tilmeld dig Pia Callesens Nyhedsbrev direkte i din mailboks hver søndag.