Relations-OCD (ROCD)

Alle mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv en form for tvangstanker og tvangshandlinger. Som børn undgår vi at træde på stregerne på fortovet, og som voksne går vi tilbage til køkkenet flere gange for at sikre, at vi slukkede for kogepladen. Eller sikrer – flere gange – at døren er låst, inden vi går i seng.

Det er helt normalt og ufarligt at have det sådan indimellem.

Men når mennesket er fanget i et mønster af tanker og handlinger, som er kommet ud af kontrol, har det udviklet sig til den psykiske lidelse OCD.

Den viser sig netop som tvangstanker og ofte også tvangshandlinger samt undvigende adfærd.

Både tanker og handlinger skaber betydelige problemer for den enkelte. Dels fylder tanker og handlinger ofte meget i bevidstheden hos personen, der lider af OCD. Dels er de meget tidskrævende. Derfor påvirker de dagligdagen på mange måder, blandt andet i forhold til job og studie samt relationer til andre mennesker, og det er derfor en god idé at opsøge hjælp i form af OCD-terapi.

OCD er kendetegnet ved tre karakteristika – dog i varierende grad fra person til person:

Tvangstanker:
Uønskede tanker, som kan rumme tvivl, aggressioner, frygt, angst etc. Tvangstanker opstår ufrivilligt og kan dukke op nærmest ud af det blå i uønskede situationer. Typisk bygger tvangstankerne på ubehagelige billeder, tanker eller spørgsmål, som indledes med: “Hvad nu hvis… ”. “Hvad nu hvis huset brændte, og min søster brændte inde?”. ”Hvad nu hvis min søster blev syg, og jeg ikke hjalp hende?”. Tankerne kan være helt meningsløse – også for personen selv. Og alligevel være voldsomt ubehagelige og for nogle invaliderende.

Tvangshandlinger:
Gentagne handlinger eller ritualer, som de også kaldes, der har til hensigt at kontrollere, dulme eller neutralisere tvangstankerne. Typisk vil handlingerne give ro og mildne ubehaget, men dog kun midlertidigt.

Undvigende adfærd:
Stort fokus på at undgå de situationer, som kan føre til tvangstanker eller -handlinger. Lige så stort fokus på at undgå, at andre ser tvangshandlingerne.

Nogle oplever, at tvangstankerne og -handlingerne er helt irrationelle. Andre, at begge dele bunder i en form for rationel frygt. Fælles for alle er dog, at man føler sig ude af stand til at bryde fri.​

OCD ses i forskellige sværhedsgrader og udtryk. Derfor kan symptomerne være meget forskellige. Fælles er dog, at de mange tanker kredser om kontrol – måske kender du disse:

• ​At have et stort behov for at vaske hænder, skifte tøj, gøre rent etc.
• ​At tjekke efter mange gange, om døren er låst, ovnen er slukket, strygejernet er koldt etc.
• ​At tjekke, om rengøringsmidler og kemiske midler er bag lås og slå – og holde øje med andre ting, der kan associeres med skader eller fare
• ​​At bruge flere timer dagligt på at foretage ritualer
• ​At være bekymret for, om alt er, som det skal være og udført på den helt rigtige måde
• ​At være bekymret for, om der sker noget forfærdeligt med nogen i familien
• ​At være bekymret for, om man kommer til at gøre noget forkert og kan blive straffet
• ​At føle sig tvunget til at tælle (biler, færdselstavler, mennesker, gafler, skeer, blomster etc.) eller udføre en handling mange gange
• ​At have specifikke ufravigelige opfattelser af for eksempel bestemte tal eller farver, for eksempel kun at kunne parkere i en bås hvor tallet 4 indgår, eller kun at kunne gå i sko, der har noget grønt på
• ​At samle på ting og være overbevist om, at noget slemt vil ske, hvis man smider noget væk
• ​At dagligdags eller rutinemæssige opgaver skal udføres på en bestemt både, der føles helt rigtigt
• ​At opleve, at omgivelserne irriteres over ritualer
• ​At føle angst, hvis man bliver forhindret i at udføre de handlinger, man har sat sig for
• ​At føle sig skamfuld over sine tanker og adfærd og prøve på at skjule dem for andre.

80% af alle mennesker har tvangstanker. Men ikke alle udvikler OCD.

Mange af os kender en situation, hvor vi for eksempel står på en togperron og et ganske kort øjeblik tænker tanken: ”Hvad nu, hvis jeg hopper ned?”. De fleste af os tillægger ikke tanken større betydning. Vi giver den ikke særlig opmærksomhed, og vi foretager os ikke noget for at undgå tanken.

Nogle mennesker vil imidlertid forholde sig til tanken: ”Hvorfor tænker jeg sådan?” og tillægge den særlig betydning. De vil tro, at tanken har et budskab, at noget farligt vil ske, og at det derfor er bedst at foretage en særlig handling for at undgå den slags tanker i fremtiden eller for at undgå, at tanken bliver til virkelighed.

Denne tankebearbejdning og -håndtering skaber en ond cirkel af tvangstanker og tvangshandlinger og kan føre til OCD.

Følgende tre såkaldte metakognitive overbevisninger holder liv i tankehåndteringen og derved i lidelsen:

Tanke-handlings fusion:
Personen er overbevist om, at hvis han tænker en tanke, vil han komme til at handle på den. For eksempel: ”Jeg tager en kniv og skærer halsen over på mine børn”. ”Jeg hopper ud ad vinduet”. ”Jeg begår impulsivt selvmord uden at ville det”.

Tanke-begivenheds fusion:
Personen er overbevist om, at hvis han tænker noget, vil det ske, eller er det allerede sket. Det kan for eksempel være, at personen tænker tanker om at være homoseksuel, pædofil eller ond. Og at alene tanken kan forandre ham som person til at være noget, der grundlæggende strider mod hans værdier.

Tanke-objekt fusion:
Personen er overbevist om, at hans tanker kan overføres til objekter. Hvis han for eksempel tænker onde tanker, vil de kunne overføres til hans tøj, hans sofa eller bestemte kopper. Derfor vil disse objekter nu bringe ulykke.

Der er flere former for effektiv psykologisk hjælp til personer med OCD.

Hos CEKTOS tilbyder vi behandling af OCD med metakognitiv terapi – både for børn og voksne – som har vist meget fine resultater.

​OCD-behandling med metakognitiv terapi til børn og voksne indeholder eksponering, som er kendt fra kognitiv terapi. I metakognitiv terapi arbejder vi ud fra den overbevisning, at en tanke bare er en tanke, uanset hvilken tanke det er.

I vores OCD-terapi udfordrer vi overbevisningen om, at man ikke kan lade være med at udføre tvangshandlinger. Og vi forsøger at udskyde tiden fra tvangstanke til handling.

Desuden arbejder metoden på at vise personen med OCD, at ubehagelige tanker ’bare’ er ubehagelige og ikke kan få farlige ting til at ske. Denne erfaring betyder, at det bliver nemmere at lade de invaderende tvangstanker være i fred.

Behandling af OCD for børn og voksne i metakognitiv terapi er typisk et forløb bestående af 6-12 sessioner i enten gruppeterapi eller i 1:1-terapi.​