Metakognitivt forældre kursus
Oplever du, at du mangler redskaber til at håndtere udfordringer og kriser som forælder? Så kan dette korte introduktionskursus til metakognitiv terapi være noget for dig.
Måske du kan genkende nogle af disse situationer:
- Der er mange konflikter derhjemme.
- Du har svært ved at håndtere situationer, hvor dit barn er bange/angst, trist/ked af det eller vred.
- Det er svært at holde fast i strukturen/reglerne derhjemme fordi dit barn/børn har det svært.
- Dit barn vil ikke afsted til skole/fritidsinteresser el. lign.
- Dit barn har svært ved at være alene hjemme.
Introduktionen vil være relevant for dig, der kan genkende dette. Det vil også være relevant hvis dit barn ikke er motiveret til at være i terapi. Det kan også være relevant som supplement til vores børne/ungegrupper i metakognitiv terapi.
En undersøgelse fra Københavns Universitet viste, at mødres metaantagelser var associeret med deres børns metaantagelser og deres niveau af angst 1 Det vil sige, at forældres opfattelse af bekymringer, grublerier og stærke følelser påvirkede barnets opfattelse.
At man som forælder får et andet forhold til sindet og får nye redskaber til, hvordan man tackler negative tanker og følelser kan altså også have en gavnlig effekt på ens børn.
Udbytte af Forældresessionen
- Forældresessionen giver en introduktion til de mekanismer, der er årsag til, at problemerne fylder så meget i hjemmet.
- Du får en forståelse for, hvad du skal gøre for at øge de gode stunder i familien.
- Du vil få et brugbart redskab til at reducere, hvor meget de negative tanker fylder for både dig og dit barn.
- Du møder andre som har lignende udfordringer som dig selv.
Metoden involverer ikke, at du skal afsløre intime detaljer om dig selv eller meditere.
På forældresessionen vil vi gennemgå den metakognitive model og tale om, hvad man kan gøre for at håndtere negative tanker og følelser, hvis de fylder for meget.
Vi vil kigge på uhensigtsmæssige strategier, der kan vedligeholde angst og tristhed.
Ønsker du som forælder mere individuel vejledning omkring dit barn (f.eks. om dit barn er bedst egnet til gruppe eller individuel terapi) kan vi tilbyde:
– En kort telefonsamtale (15 min) med den ledende psykolog til 200kr.
– En fuld session (45 min) med den ledende Psykolog til 1100kr.
Begge kan bookes ved at ringe på telefon 55734849 eller ved at skrive en mail til info@cektos.dk.
Datoer og tilmelding
Find datoer og mulighed for tilmelding ved at klikke på den grønne knap “Se datoer og tilmeld dig her”.
Sted
CEKTOS
Borgergade 28, 4.sal
1300 København K.
Pris
Prisen for et to-timers introduktionskursus er 700 kr. for en forælder, eller 1000 kr. hvis begge forældre deltager.
Det med småt
Du accepterer nedenstående betingelser ved tilmelding:
- Tilmelding er bindende, når formularen er indsendt.
- Deltagelse er betinget af, at kursusafgiften er betalt inden kursusstart.
- Ved afmelding før kursusstart beregnes 20% af kursusafgiften i afmeldingsgebyr.
- Ved afmelding efter kursusstart tilbagebetales kursusafgiften ikke.
- Vi forbeholder os ret til at udskyde eller aflyse arrangementet, hvis der er mindre end 6 tilmeldinger.
- Vi tager forbehold for datoændringer, slåfejl, sygdom hos underviser og lignende uforudsete begivenheder.
1 Esbjørn, B. H., Normann, N., Lønfeldt, N. N., Tolstrup, M. & Reinholdt-Dunne, M. L. (2016). Exploring the relationships between maternal and child metacognitions and child anxiety. Scandinavian Journal of Psychology, 57, 201–206.