Deltagerinformation​ - nu lukket for tilmelding

Effekten af metakognitiv terapi mod overspisning (Binge eating disorder)

Du inviteres til at deltage i et videnskabeligt projekt. Før du beslutter, om du vil deltage i forsøget er det vigtigt du fuldt ud forstår hvad forsøget går ud på, og hvorfor vi gennemfører forsøget. Vi vil derfor bede dig om at læse denne deltagerinformation grundigt.

Center for Metakognitiv Terapi (CEKTOS) i gang med at undersøge metoder til behandling af Overspisning (BED - Binge Eating Disorder) for at kunne optimere den behandling der tilbydes. Vi undersøger derfor effekten af metakognitiv terapi.

Vi har i den forbindelse brug for personer med BED som ønsker at deltage i et gruppeforløb. Behandlingen udføres af erfarne psykologer. Omfang er 12 ugentlige sessioner af 45-50 min varighed. Behandlingen vil foregå online eller på en af Cektos’ adresser.

Kriterierne er udover BED, at du er mellem 18 og 90 år, taler flydende dansk og er i stabil medicinering, hvis du får medicin. Det er desværre ikke muligt at deltage hvis du er gravid, ammer, har et misbrug, en hjerneskade eller har borderline personlighedsforstyrrelse. Hvis du opfylder kriterierne for at deltage og giver dit samtykke vil du efter en baseline periode opstarte terapien.

Foreløbige resultater peger på at metakognitiv terapi er en effektiv behandling ift. BED.

Hvis du er interesseret bedes du henvende dig til Pia Callesen pia.callesen@cektos.dk  Hvis du beslutter dig for at deltage i forsøget, vil vi bede dig om at underskrive en samtykkeerklæring. Husk, at du har ret til betænkningstid, før du beslutter, om du vil underskrive erklæringen.

Hvis du vælger at deltage i forsøget, vil vi ved hjælp af interview vurdere om du møder kriterierne for deltagelse. Ved projektdeltagelse skal du udfyldes en række spørgeskemaer, der tager ca. 15 minutter at udfylde. Skemaerne udfyldes før forløbet starter, ved hver session efter forløbet slutter samt efter yderligere 6 og 12 måneder.  Spørgeskemaerne er nødvendige for at kunne måle effekten og dit udbytte af forløbet.

Din deltagelse i forsøget kan gøre det lettere at afgøre, hvilken behandling fremtidige patienter er bedst tjent med at få. Der ydes ikke vederlag for at deltage i forsøget, og vi kan ikke dække eventuelle transportomkostninger, prisen pr session er 360,- dkr. (normalt 1150,- dkr). Der er ingen kendte bivirkninger af deltagelse i behandlingen.

Den ansvarlige for forsøget er psykolog Pia Callesen, PhD. De psykologer, der varetager forløbene har ønske om at bruge erfaringerne fra projektet til at kvalificere deres fremadrettede arbejde med at hjælpe personer med BED i deres kursusaktiviteter for andre behandlere i Metakognitiv terapi, men har derudover ikke økonomiske interesser i forsøgets gennemførelse eller resultater.

Projektet søges godkendt af Videnskabsetisk komité. Den videnskabsetiske komité sikrer, at videnskabelige projekter udføres på en etisk forsvarlig måde for deltagerne. Komitéen har udarbejdet generel information om Forsøgspersonens rettigheder i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt”, der udleveres sammen med denne deltagerinformation.

Vi håber du nu har indblik i, hvad det vil sige at deltage i projektet, og at du føler dig klar til at tage beslutningen om din eventuelle deltagelse. 

Hvis I har yderligere spørgsmål eller brug for yderligere information kan I altid kontakte projektansvarlig:

Pia Callesen, PhD

Amegerbrogade 114, 1 sal

2300 Kbh S

E-mail: Pia.callesen@cektos.dk  / tlf: 22684281

På forhånd tak for din tid og overvejelser i forbindelse med projektet.

​Priser for alle aldersgrupper

Se prisliste her

​Tryg og personlig behandling

Lær os bedre at kende

Landsdækkende metakognitive psykologer

Se afdelinger her

Kontakt os såfremt du har spørgsmål

Klik på kontaktknappen her på siden, og du vil se et overblik over vores forskellige afdelinger.

Vi er medlem af​

Det siger vores klienter

"Super profesionelle psykologer, de er vildt dygtige og søde! Har snart haft 12 gange, størstedelen hos Michelle! Hun er super dygtig og har udfordret mig og lært mig, at kunne være menneske igen!"​

- Nikolaj Amtoft Pihlman

"Det har været et berigende kursus i aflæring af 40 års dårlig vane med at forfølge bekymringerne. En øjenåbner for, at jeg selv kan beslutte hvad vej tanker og følelser skal gå..."

- Merry Andresen

“Jeg har det rigtig godt, bedre end jeg har haft
det i mange år! Jeg syntes at det er fantastisk,
at så få behandlinger kan give så meget!
Jeg bruger de værktøjer du har givet mig dagligt.”

- Tidligere klient​

Kontakt Cektos i dag​

Udfyld formularen her på siden og vi vil snarest kontakte dig.​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Om klinikken

Som den første klinik i Danmark har vi specialiseret os i metakognitiv terapi til behandling af psykiske lidelser og nervøse tilstande hos børn, unge og voksne.

Vi behandler en bred vifte af klienter med blandt andet depression, angst, spiseforstyrrelser, OCD og PTSD.

Telefontider

Mandag​

09.00 - 14.00

Tirsdag​

09.00 - 14.00​

​​​Onsdag​

09.00 - 14.00

Torsdag​

09.00 - 14.00

Fredag​

09.00 - 12.00

CEKTOS – København

​Borgergade 28, 4. sal

1300 København K - Find vej

Tlf.: 55 73 48 49
E-mail: info@cektos.dk

CEKTOS – Aarhus

​Fredens Torv 8, 1. tv

8000 Aarhus C - Find vej

Tlf.: 55 73 48 49
E-mail: info@cektos.dk

CEKTOS – Næstved

​Riddergade 7, 1. sal

4700 Næstved - Find vej

Tlf.: 55 73 48 49
E-mail: info@cektos.dk