Spiseforstyrrelse
– bliv sund igen i sind og krop
(Anoreksi, bulimi, ortoreksi, megareksi, BED, atypiske spiseforstyrrelser)
Der er mad i køleskabet, mad på bordet, mad i kantinen, mad på cafeen.
Supermarkederne bugner af kød, brød, frugt.
Familien spiser, vennerne spiser, folk spiser, når de går på gaden.
Medier anmelder, anbefaler og anpriser.
Myndighederne råder og advarer.
Hvis dine tanker i overdreven grad kredser om mad, vægt og om udseende, kan en helt almindelig hverdag være en pinsel. For hvordan undviger du mad, når resten af samfundet har så stor fokus på det?
Du søger kontrol ved at faste, ved at tælle kalorier, ved at begrænse dig selv og undertrykke, ved at lade som du, man ikke er sulten. Ved at træne hårdt, og ved at slippe af med maden igen ved at tage afføringsmidler eller at stikke en finger i halsen.
En spiseforstyrrelse er derfor en psykisk lidelse, der udvikler sig til også at blive en fysisk lidelse. Kroppen mangler næring, energiniveau og immunforsvar mindskes, og organerne kan tage skade.
I værste fald kan en spiseforstyrrelse være dødelig.
Der findes ikke nøjagtige tal på antallet af mennesker med en spiseforstyrrelse i Danmark. Et skøn lyder på 75.000 – de fleste er unge kvinder.
I CEKTOS behandler vi hvert år 20-30 mennesker med spiseforstyrrelser.
Hvad er en spiseforstyrrelse?
Betegnelsen ’spiseforstyrrelse’ er et samlet begreb for flere psykiske lidelser. Fælles for alle mennesker, der har en spiseforstyrrelse, er et forstyrret forhold til mad, til krop og til vægt. Nogle mennesker har én af lidelserne, mens andre oplever flere forskellige på samme tid.
Hvilke symptomer får du?
Oftest udvikler en spiseforstyrrelse sig gradvist over tid. Derfor kan det være vanskeligt selv at få øje på symptomerne.
Og selv hvis du ser dem, vil det være vanskeligt at vurdere, hvornår symptomerne ændrer sig fra at være enkeltstående tilfælde til at blive et uhensigtsmæssigt dagligt adfærdsmønster.
Dog vil nedenstående punkter være vigtige indikatorer på en spiseforstyrrelse:
- Du slanker dig og bliver mere og mere optaget af dine madvaner og din vægt
- Du spiser uregelmæssigt, udskyder, spiser langsomt, springer måltider over, eller spiser store mængder mad, når du er alene. Ofte er den mad, du vælger, når du er alene, af en karakter, som du selv betragter som ’forbudt’
- Du spiser helst alene og forsøger at undgå måltider, når du er sammen med andre
- Du er meget kritisk over for din krop
- Du har lavt selvværd
- Du træner overdrevet meget
- Du vil slippe af med det, du har spist, for eksempel ved at kaste op
- Dine menstruationer ophører, eller du får slet ikke menstruation
- Du har svært ved at koncentrere dig i skolen eller på job
- Du udvikler tvangsadfærd, for eksempel specifikke måder at spise visse ting på
- Du føler dig deprimeret eller har angst
- Du skader dig selv eller har selvmordstanker
Hvorfor får man en spiseforstyrrelse?
Der er flere måder at udvikle en spiseforstyrrelse på.
En af dem er vores tanker om mad og krop.
Det er ikke unormalt at tænke meget på, hvordan vi ser ud. Vi ser os selv i spejlet og vurderer os selv: “Måske skulle jeg spise sundere eller tabe et par kilo”. At ønske kontrol over sin krop og det, du spiser, er da også helt fint. Men når tanker om mad og krop og vægttab får lov at fylde mange timer dagligt, risikerer du at udvikle en spiseforstyrrelse.
En anden er vores tanker om kontrol.
Hvis vi oplever, at vi ikke har kontrol over dele af vores liv, eller hvis vi befinder os i en vanskelig situation, kan det menneskelige sind søge kontrol og orden i andre dele af vores liv – for eksempel over madindtag og vægt.
Hvordan kan du blive behandlet for en spiseforstyrrelse?
Mange mennesker med en spiseforstyrrelse, for eksempel anoreksi, forsøger at undgå behandling. Fordi behandlingen hyppigt både rummer fysisk behandling – at tage på i vægt – og psykologisk behandling.
Da lidelsen netop indebærer stor frygt for at miste kontrollen og at tage på i vægt, kan behandling virke meget skræmmende.
Nogle mennesker med en spiseforstyrrelse oplever desuden lidelsen som en del af deres personlighed. Og trods smerten giver lidelsen dem en form for tryghed. Det betyder, at behandling – som at gøre op med sin fiksering på mad og måltider – kan føles meget voldsomt. Denne følelse opstår, selvom man ønsker at slippe af med spiseforstyrrelsen.
Der er effektiv psykologisk hjælp mod spiseforstyrrelser.
Hos CEKTOS tilbyder vi metakognitiv terapi, der er en hurtigtvirkende og meget effektiv metode.
I metakognitiv terapi er målet at nå en forståelse af, at det er vores egne indgroede vaner og strategier, der fastholder os i spiseforstyrrelsen.
Behandlingsmetoden arbejder derfor med at finde alternative strategier til det overdrevne fokus på mad og vægt og til den uheldige brug af opkastninger til at overdøve tanker og følelser. I den metakognitive terapi får du hjælp til at håndtere og begrænse mængden af tanker om tanker om og fokus på mad, vægt og krop.
Dermed lærer du at vende dit fokus væk fra sig selv og ud i verden.
Behandling i metakognitiv terapi er typisk et forløb bestående af 6-12 sessioner i enten gruppeterapi eller i 1:1-terapi.
Hvordan kommer spiseforstyrrelsen til udtryk?
Der er forskel på, hvordan de forskellige spiseforstyrrelser kommer til udtryk.
Her følger en kort introduktion til de mest almindelige: