Signe Erbs
Uddannelse
Jeg er uddannet psykolog ved Aarhus Universitet. Jeg blev optaget af metakognitiv terapi i forbindelse med min interesse for at forstå den medicinske behandling af depression. Sidenhen har jeg fået praktisk erfaring med metoden gennem mit praktikforløb og studiejob i Cektos, samt en dybdegående teoretisk forståelse, da jeg skrev speciale om effekten af antidepressiv medicin til behandling af depression ud fra en metakognitiv forståelsesramme.
Det er vigtigt for mig at kunne tilbyde så brugbar, kompetent og effektiv hjælp som muligt, og jeg går derfor op i at holde mig opdateret på forskning samt opkvalificere mine kompetencer gennem uddannelse.
Fra min studietid har jeg også erfaring med tilknytning og relationer fra telefonrådgivningen “Partelefonen”, og jeg har været frivillig i Exitcirklen, hvor jeg har taget deres uddannelse om psykisk vold.
I praksis
Det er vigtigt for mig at møde dig der, hvor du er, og at vi tager udgangspunkt i det, der er meningsfuldt for dig - terapien er dit rum. Mit mål er gennem vores samarbejde at give dig indsigt i, at du har psykologisk fleksibilitet, og at du er i stand til at vælge, hvor meget energi du ønsker at bruge på negative og ubehagelige tanker og følelser.