Katrine Wiborg Antonsen
Uddannelse
Jeg er uddannet psykolog ved Aarhus Universitet. Under min uddannelse blev jeg interesseret i, hvordan man effektivt kan behandle angst, depression og stress, og i den forbindelse fik jeg øjnene op for den metakognitive metode. Jeg valgte derfor at skrive speciale om, hvordan metakognitiv terapi med fordel kan anvendes som behandling til socialfobi. Jeg har gode erfaringer med a behandle mennesker med angst og depression med metakognitiv terapi.
Jeg har især erfaring med at arbejde med angst, OCD, depression og stress. Dette både via samtaleforløb, men også fra at arbejde med kriserådgivning og undervisning.
I praksis
I terapien vil vi tage udgangspunkt i de problematikker som du oplever. Vi vil sammen undersøge, hvilke strategier der forhindrer dig i at gøre de ting du ønsker, og målrettet træne nye og mere hensigtsmæssige måder at håndtere negative tanker på. Med konkrete teknikker vil du lære at kontrollere din opmærksomhed og at håndtere negative tanker mere hensigtsmæssigt, så du ikke bliver opslugt af de negative tanker, som er med til at vedligeholde problematikken. For mig er det vigtigt at skabe en god, tryg og tillidsfuld relation, så vi sammen kan arbejde hen imod dine mål.