Udbrændthed

Stresssymptomer – sådan genkender du tegnene på stress

Stress melder sig sjældent med ét tydeligt signal. Den viser sig som en blanding af kropslige, mentale og følelsesmæssige tegn, der sniger sig ind over tid, og som let kan forveksles med almindelig træthed eller travlhed. 
 
Jo før man genkender stresssymptomerne, jo lettere er det at gribe ind, inden de udvikler sig. Her får du et overblik over de mest almindelige tegn på stress — og over en faldgrube, mange ikke er klar over: at det at holde øje med symptomerne i sig selv kan forstærke dem.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

De fysiske stresssymptomer

Kroppen er ofte det første sted, stress viser sig. Mange oplever, at det bliver svært at slappe af — musklerne er spændte, og det er, som om kroppen er ‘tændt’ hele tiden. Søvnen rammes typisk: man har svært ved at falde i søvn, vågner midt om natten eller alt for tidligt og føler sig sjældent udhvilet.
 
Andre fysiske tegn er hovedpine, hjertebanken, trykken for brystet, svimmelhed og en urolig mave med kvalme, diarré eller forstoppelse. Nogle bliver mere modtagelige for infektioner, oplever forværret eksem eller får tics og rysten. Et almindeligt — og skræmmende — symptom er, at koncentrationen og hukommelsen svigter, så man glemmer aftaler og mister tråden midt i en sætning. Det er ubehageligt, men det er en effekt af stressen, ikke et tegn på, at der er noget galt med hjernen.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

De mentale og følelsesmæssige stresssymptomer

På det mentale plan fyldes hovedet af tankemylder. Bekymringerne kører i ring — om opgaver, om at slå til, om hvad der kan gå galt — og det bliver svært at prioritere og træffe selv små beslutninger. Mange oplever, at tankerne er svære at stoppe, særligt om aftenen og natten.
 
Følelsesmæssigt bliver man ofte mere irritabel og kortlunte, og tålmodigheden er kort. Nogle bliver grådlabile og mærker en uro eller ængstelse, der ikke rigtig har en adresse. Andre føler sig ligegyldige, tomme eller fjerne. En vedvarende dårlig samvittighed over ikke at kunne det samme som før er også almindelig.
 
Endelig ændrer adfærden sig. Mange trækker sig fra familie og venner, fordi de ikke føler, de har overskud eller tid. Nogle begynder at bruge mere alkohol, nikotin, koffein eller usund mad for at dæmpe uroen — strategier, der lindrer et øjeblik, men forværrer billedet på sigt.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Når man holder øje med symptomerne – og det gør dem værre

Her er en pointe, der adskiller sig fra det, mange tror om stress. Når først symptomerne er der, begynder de fleste at holde nøje øje med dem: mærker efter, om hjertet banker, tjekker om hovedpinen er der endnu, googler om de fysiske fornemmelser er farlige. Det føles ansvarligt — men det gør ofte ondt værre.
 
Grunden er, at opmærksomheden i sig selv forstærker det, man retter den mod. Jo mere man scanner kroppen for stresssymptomer, jo flere lægger man mærke til, og jo mere fylder bekymringen om dem. Oven i kommer de såkaldte meta-bekymringer — bekymringer om selve stressen: ‘jeg kan ikke holde til det her’, ‘al den stress gør mig syg’. Det er netop de tanker, der ifølge nyere forskning fastholder kroppen i stresstilstanden og forhindrer den i selv at finde tilbage i balance.
 
Med andre ord er det ikke kun stressen, men måden man forholder sig til symptomerne på, der afgør, hvor længe de varer
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Hvornår bør du søge hjælp?

Korte perioder med stresssymptomer er normale og forsvinder som regel, når presset letter. Det er værd at tage alvorligt, når symptomerne står på i uger eller måneder, når de går ud over søvn, arbejde og relationer, eller når de begynder at fylde mere og mere.
 
Vær særligt opmærksom, hvis stressen er på vej til at udvikle sig til angst eller depression — det sker, når langvarig stress ikke bliver behandlet. En psykolog kan hjælpe med at få hold på symptomerne og på de tankemønstre, der holder dem ved lige, så du ikke ender med en sygemelding, der trækker ud.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Sådan hjælper metakognitiv terapi

I metakognitiv terapi er målet ikke at fjerne hvert enkelt symptom, men at ændre forholdet til dem. Når man holder op med konstant at overvåge og bekymre sig om kroppens signaler, får kroppen lov til selv at regulere sig — og symptomerne aftager.
 
Behandlingen retter sig mod de grublerier og meta-bekymringer, der holder stressen i gang, og træner evnen til at lade tankerne og fornemmelserne være uden at handle på dem hver gang. Det handler ikke om at tænke positivt eller skære alle krav væk, men om at bruge mindre tid fanget i overtænkning. Tilgangen beskrives nærmere på siden om behandling af stress, hvor du også kan læse om vores metakognitive stressforløb i gruppe.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Forløb og kontakt

Stress behandles hos os som individuel terapi i København, Aarhus og Thisted eller online, typisk over 6-12 samtaler og uden venteliste. Der er mulighed for tilskud via en sundhedsforsikring — se aktuelle priser på prissiden.
 
Genkender du symptomerne — og fylder de mere, end du bryder dig om? Du er velkommen til at kontakte os på 55 73 48 49 eller skrive via kontaktformularen, så finder vi sammen det rette næste skridt.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Vi er medlem af​:

Om stress

Der findes ingen entydig definition på stress. Der er ingen gennemgående kriterier for at stille diagnosen, og derfor skal vi være opmærksomme på, at forskellige mennesker og behandlere ikke nødvendigvis har samme opfattelse af tilstanden stress.

Det kan lyde som en provokation i en tid, hvor stress i store dele af samfundet betegnes som en samfundslidelse opstået af urimelige krav om effektivitet og omstillingsparathed.

Stress er imidlertid ikke kun en belastning.

Stress er en sund indbygget mekanisme, der forsyner kroppen med evner til at præstere ekstra i belastende eller krævende situationer.

Det sker hyppigt i situationer på jobbet, men kan lige så vel være i privatlivet.

Når vi mennesker møder psykiske eller fysiske udfordringer, sørger kroppen billedligt talt for et midlertidigt sporskifte eller et lidt højere gear, så vi kan overkomme udfordringerne.

Når vi føler os stressede, udløses blandt andet hormonet oxytocin, der også er kendt som ’kærlighedshormonet’, fordi det også udløses, når vi er forelskede, og hos kvinder der lige har født.

Ved stress sørger hormonet for, at vores blodkar forbliver fleksible, så de kan både udvides og trække sig sammen.

Ydermere motiverer oxytocin os til at søge hjælp fra venner og familier, så vi føler os rustede til at håndtere situationen på en hensigtsmæssig måde.

Derfor må vi gøre op med teorien om, at stress er farligt. Stress er ikke farligt i sig selv. Det er derimod alt det, vi tænker om stress. Nyere forskning har fundet, at stress først slider på kroppen, når vi samtidig har omfattende såkaldte meta-bekymringer.

Meta-bekymringer er de ’bekymringer, vi gør os om stress’: ”Åh nej, mit hjerte hamrer derudad, jeg er stresset, det her kan ikke være sundt!’. Eller: ”Jeg kan ikke tåle det her, jeg bliver alt for stresset”. Eller: ”Jeg må gøre noget – sige op – alt det stress på job gør mig syg”.

Disse meta-bekymringer er med til at fastholde os i en langvarig stress-reaktion og forhindrer kroppens egne regulatoriske mekanismer i at virke efter hensigten. Når vi vedvarende mærker efter, registrerer og vurderer vores krops signaler, forstærker vi bekymringerne.

Når vi føler, at hjertet banker hurtigt om morgenen, og vi dagen igennem nøje følger hjertets gang, forbliver vores fokus på os selv.

Det er altså ikke kroppens stress-reaktion, der er skadelig, men de vedvarende bekymringer om stress, som fastholder os i den onde stress-cirkel. Det er også vigtigt at holde fast i, at stress i sig selv ikke er årsag til hverken blodpropper eller dårlig hukommelse.

Både kroppen og hjernen finder tilbage til de normale funktioner, når stressen er behandlet.

Når vi får stress, har vi brug for at kunne yde noget ekstra fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Det kan føles som en bølge af uoverskuelige krav, som vælter ind over os.

Heldigvis er mennesker indrettet til at håndtere dette pres, og vores autonome nervesystem bliver helt automatisk aktiveret, når vi bliver stressede. Dette nervesystem er delt i to:

  • Det sympatiske nervesystem
  • Det parasympatiske nervesystem.


Det sympatiske nervesystem
aktiveres, når der er behov for kroppens kræfter til for eksempel at kæmpe eller at flygte.

I vore dage, hvor vi ikke har så meget brug for korporlig kamp og fysisk at tage benene på nakken, er det netop dette system, der sætter ind, når vi er stressede.

Det sympatiske nervesystem kan nemlig ikke skelne mellem fysiske trusler, som et farligt dyr på savannen, eller en social trussel, som for eksempel alt for mange opgaver på job eller for høje regninger, vi har svært ved at betale. Det vil sige, at det sympatiske nervesystem ikke skelner mellem en reel trussel og noget, man bare bekymrer sig om.

Det parasympatiske nervesystem er mest aktiv ved hvile og i rolige situationer, hvorved det undertrykker virkningen af det sympatiske nervesystem.

Det er sundest for kroppen, at der er en vis balance mellem disse to dele af nervesystemet.

Stress kan manifestere sig forskelligt fra person til person og fra situation til situation.

Man kan dele symptomerne op i 4 afdelinger:

  1. Kropsligt
  2. ​Tankemæssigt
  3. ​Følelsesmæssigt
  4. ​Adfærdsmæssigt

Kropsligt oplever mange, at det er vanskeligt at slappe af. Nogle føler sig uendelig trætte, selvom de sover otte timer. Andre oplever det modsatte, at de er helt ’oppe at køre’, sover dårligt og vågner meget tidligt. Nogle oplever spændingshovedpine, hjertebanken, vejrtrækningsbesvær eller maveproblemer som diarre eller forstoppelse. Koncentrationsbesvær og forringet hukommelse kan være en effekt af længerevarende stress.

Tankerne kan være meget negative med stort fokus på bekymringer og utilfredshed med sig selv og sin egen formåen.

Følelsesmæssigt oplever mange at være irritable, grådlabile, kortluntede, ængstelige og angste. Nogle føler også dårlig samvittighed over ikke at kunne så meget som før.

Det er almindeligt, at mennesker med stress ændrer adfærd. En del isolerer sig fra familie og venner, fordi de oplever at have for lidt tid. Nogle tyr til alkohol, nikotin, koffein eller sovepiller for at klare hverdagen, eller til mad af fedt og sukker som en trøst.

En meget anvendt forklaringsmodel til at beskrive årsagen til stress bygger på ideen om, at når de personlige eller ydre krav overstiger personens indre ressourcer, eller troen på egne ressourcer, opstår stress.

For nogle handler stress om for stor arbejdsbyrde, for andre drejer det sig om manglende tro på egne evner. Andre igen stresses af chefen, veninderne, familien eller tanker om fremtiden. Både mennesker som føler sig stressede eller har fået diagnosen stress og derfor er sygemeldt oplever derfor at ’få ro på fra stressorerne’. Det har virket nærliggende at tro, at når stressorerne forsvinder, forsvinder stressen også.

Men sådan forholder det sig ikke – kun.

Vi hører dagligt fra arbejdspladser, at kun nogle mennesker i en afdeling bliver stressede, mens kollegerne ikke gør. Trods det at kravene til dem og omstændighederne er de samme.

Det tyder på, at ét krav potentielt kan stresse det ene menneske, mens et andet mennesker ikke føler sig stresset af halvtreds krav. Det kan derfor ikke være mængden af krav alene, der udløser stress.

En række behandlere – blandt andet os i CEKTOS – arbejder ud fra en ny forståelse af stress. Det er ikke mængden af krav, der giver stress, men i stedet omfanget af den opmærksomhed, som vi giver til kravene. Hvor meget kravene fylder i hovedet.

Som nævnt arbejder vi i CEKTOS med en ny forståelse af stress. Vi mener, at du bliver stresset af bekymringer og grublerier og ikke af ydre krav.

Vi tilbyder derfor ikke behandling af stress ved at opfordre til at sænke de ydre krav, og vi mener ikke, at en sygemelding fra arbejdsrelateret stress er vejen frem, da en sygemelding potentielt kan lede til endnu mere selvfokus, nye bekymringer og blot mere stress.

Livskriser og sygdom er eksempler på stressende begivenheder, hvor en sygemelding ikke ændrer på vilkårene. Derfor er der brug for en effektiv behandling af årsagen til langvarig stress.

I CEKTOS med afdelinger i henholdsvis Thisted, Aarhus og København er vi specialiserede i metakognitiv terapi til behandling af stress, herunder behandling af langvarig stress og posttraumatisk stress syndrom. Vi kan også tilbyde dig vejledning i stresshåndtering via online terapi i hele Danmark. Det er en effektiv metode til at mindske årsagerne til stress på en sund måde.

I metakognitiv terapi er målet at nå en forståelse af, at det er vores indgroede vaner og overbevisninger, der udvikler stress.

I et trygt samarbejde med psykologen arbejdes der på at reducere såkaldte negative og positive metakognitive overbevisninger. En typisk negativ metakognitiv antagelse er: ”Min stress er uden for min kontrol. Det er chefen, der pålægger mig alt for meget arbejde.” Eller: ”Det går ikke, at jeg stresser så meget, jeg bliver syg af al den stress”.

En typisk positiv metakognitiv antagelse er: ”Hvis bare jeg tager fat på mine bekymringer og mine stressede tanker, virkelig vender og drejer hver sten, kan jeg finde en løsning”. Eller: ”Det hjælper mig at være på forkant og mærke efter i kroppen, hvordan jeg har det. Så kan jeg undgå at blive mere stresset”.

Måske kender du disse antagelser fra dig selv? Måske giver de mening?

Når vi har for vane at bekymre os i timevis, fordi vi er overbeviste om, at bekymringerne giver os overblik og mere ro på, så er vi fanget i en negativ spiral. Billedligt talt graver vi et hul i jorden for at finde svaret på, hvordan vi kommer op af hullet. Jo mere vi graver, des sværere bliver det for os at komme op.

Fokus i vores stressbehandling er derfor på at minimere mængden af grublerier, bekymringer og selvfokus. Det er for at erfare, at man selv har kontrol over bekymringer og de mentale mekanismer, der vedligeholder stress. Derved kan man reducere stresssymptomerne og genetablere livskvaliteten.

Behandling af stress i metakognitiv terapi er typisk et forløb bestående af 6-12 sessioner i enten gruppeterapi eller i 1:1-terapi.

Vi tilbyder også hjælp til stressforebyggelse.

Vi støtter:

Cektos ikon

Skriv dig op til Pia Callesens ugentlige nyhedsbrev

Få 3 råd til at styre bekymringer og tilmeld dig Pia Callesens Nyhedsbrev direkte i din mailboks hver søndag.

Om Metakognitivt stress-forløb

Vi vil præsentere dig for sandheden om stress og give dig en hel ny forståelse af problemet!
I grupperne lærer du stabile og brugbare strategier så du kan overvinde dine stresssymptomer uanset ydre umulige omstændigheder som f.eks. dårlige arbejdsvilkår, urimelige chefer eller mange livskrav…
Vi vil så at sige vaccinere dig imod stress – også på den lange bane!

I gruppen lærer du effektive redskaber til at overvinde de mekanismer, som er årsag til stress, men faktisk også til mange andre psykologiske problemer. Du vil få indsigt i uhensigtsmæssige mentale strategier, som mange af os bruger, og hvordan du bryder dem. Stress handler ikke om mængden af krav i dit liv men dine mentale strategier i forhold til disse krav. Løsningen er derfor ikke at skære ned for kravene men anvende bedre strategier i forhold til dem.

Metakognitiv terapi er en helt ny og meget hurtigtvirkende psykologisk metode som handler om at minimere et bestemt kognitivt opmærksomhedssyndrom bestående af mange bekymringer, grublerier og uhensigtsmæssig coping-adfærd, som er grundårsagen til stress.

Metoden har vist sig særdeles velegnet til grupper, hvor effekten faktisk har vist sig at være BEDRE end i individuel terapi.

Grupperne er meget populære; Vi har haft over 200 klienter igennem forløbet og vores resultater viser, at ca. 80% bliver symptpomfrie i løbet at forløbet!

Metakognitive stress-grupper er noget helt andet end andre terapeutiske retninger, hvor det som regel handler om, at stress forårsages af for høje krav i forhold til dine ressourcer. I andre metoder er vejen ud af stress at skære ned for kravene, meditere eller planlægge sin hverdag.

Metakognitiv terapi har en anden årsagsforklaring og løsning på stress. Metoden omhandler ingen meditationsøvelser eller fordybelse i egne eller andres tanker og følelser – snarere tværtimod! I sessionerne lærer du at identificere dine triggertanker, der typisk afstedkommer bekymring og deraf stress og du erfarer, at du lærer at du har kontrollen over dine stresssymptomer. I stedet for bekymringer og overtænkning lærer du at aktivere en bestemt mental tilstand kaldet “Detached Mindfulness”, hvor sindet selvregulerer og stresssymptomer aftager. Du kan lære at du selv kan aktivere denne tilstand uanset indre og ydre krav.

Men skal man ikke tale tanker og følelser igennem for at få det bedre?
Mange tror, at det er nødvendigt med en-til-en samtaler og mentale analyser af tanker og følelser for at få det bedre. Andre tror at det er nødvendigt at vende negative tanker til mere positive eller realistiske tanker. Der er dog ingen entydig forskning, der tyder på at dette er tilfældet. Snarere tværtimod kan langvarige samtaler, spekulationer og bearbejdning af tanker være med til at fastholde symptomerne. Problemet er ikke urealistisk eller negativ tænkning men for meget tænkning. Løsningen er derfor ikke mere realistisk tænkning, men mindre tænkning!

Du kan læse mere om metoden her.

Kurset har til hensigt at lære dig at du har kontrol over dine stresssymptomer og få et nyt forhold til symptomerne, øge din livskvalitet og selvværd. Du vil få brugbare redskaber til at overvinde mange tanker der kører i ring og forhindrer dig i at nå dine mål. Metoden involverer ikke, at du skal afsløre intime detaljer om dig selv eller meditere.

  • Du lærer at identificere triggertanker, dvs. de tanker der typisk starter forlænget tænkning som bekymringer og spekulationer, og dermed stressfølelse
  • Du lærer at du har kontrol over dine bekymringer og spekulationer og kan begrænse tiden du bruger på disse processer uanset hvad livet byder (f.eks. dårlige chefer, umulig økonomi, mange krav i dagligdagen)
  • Du lærer at bekymringer og spekulationer – og deraf stress – er almindeligt og ufarligt
  • Du møder andre som har lignende udfordringer som dig selv

Læs kommentarer fra tidligere deltagere her

Bemærk kurset kan bevilges af jobcentre under Paragraf 32 (Lov om aktiv beskæftigelse – LAP stk 2). Du skal tilmelde dig ved at udfylde tilmeldingsfo​rmularen og sende den til kurser@cektos.dk.

CEKTOS er lige nu gang med at skrive en større international forskningsartikel sammen med manden bag metakognitiv terapi: Prof. Adrian Wells fra Manchester Universitet for yderligere at dokumentere effekten af metoden i grupper, så vi vil før og igennem forløbet forløbet bede dig om adgang til dine scoringsregisteringer til denne artikel. 

Mindsk årsager til stress effektivt

I CEKTOS har vi klinikker i København, Aarhus, og Thisted, hvor vi tilbyder behandling af stress. Vi kan også tilbyde online vejledning i stresshåndtering til personer i hele landet, der ønsker hjælp til at tage stressen i opløbet og mindske årsagerne til stress med en række effektive metoder.

Her kan du hjemme i dine vante rammer komme til at snakke med en psykolog, som vejleder dig i forhold til din livssituation, så du bliver udstyret med nogle specifikke greb og værktøjer, du kan bruge til at håndtere den stress, du oplever.

Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Stresshåndtering med metakognitiv tilgang

Stresshåndtering er nyttigt for alle mennesker. Vi går nemlig alle igennem perioder i vores liv, hvor vi oplever at være pressede. Det kan være, at du oplever et stort skift i dit liv, eller at en bestemt arbejdsopgave tager mere af din tid, end du tidligere har oplevet.

Dette er meget naturligt og ikke nødvendigvis en grund til bekymring. Hvis det får lov til at stå på for længe, kan det dog udvikle sig til stresssymptomer og – i værste fald – en sygemelding med stress.

Med vores online stresshåndtering ønsker vi at hjælpe dig med at imødekomme dette. Vi gør dig opmærksom på de metakognitive overbevisninger, der på sigt kan sætte sig som konstante grublerier og bekymringer. Ved at have kendskab til dette og øve dig på at give slip på bekymringerne, kan du nemlig sørge for, at stressen ikke tager overhånd.

Alt dette og meget mere øver du dig på med vores kompetente vejledere til vores sessioner med fokus på stresshåndtering.

Hvis du kunne tænke dig at booke en tid til stresshåndtering (fysisk eller online), så er du velkommen til at ringe eller skrive til os. Det kan du også altid gøre, hvis du har tiltagende symptomer på stress og derfor ønsker en terapisession med en af vores metakognitive terapeuter.

Metakognitiv terapi til mennesker med arbejdsrelateret stress

Vi vil gerne undersøge effekten af metakognitiv terapi til arbejdsrelateret stress.

Vi søger derfor efter stressede mennesker mellem 18-60 år, som har været stressede i mindst én måned og som ikke har andre psykiatriske diagnoser oveni.

Deltagerne modtager op til 10 sessioners metakognitiv terapi á egenbetaling 360,- kr. pr. session enten med det samme eller forskudt med lidt ventetid. Terapien varetages af vores psykologistuderende under supervision.

Hvis du er interesseret, så skriv en mail til pia.callesen@cektos.dk.

Cektos - Center for Metakognitiv Terapi
Cektos ikon

Skriv til Cektos

Udfyld formularen og send en besked til os.

Skriv dig op til Pia Callesens ugentlige nyhedsbrev

Få 3 råd til at styre bekymringer og tilmeld dig Pia Callesens nyhedsbrev direkte i din mailboks hver søndag.