Tilbagevendende depression

Behandling af tilbagevendende depression

At komme ud af en depression er en lettelse. Men for nogle melder den sig igen — måneder eller år senere kommer en ny episode, og med tiden kan livet komme til at føles som en vekslen mellem gode perioder og nye nedture. 
 
Tilbagevendende depression betegner netop dette mønster, hvor depressive episoder gentager sig over tid. For mange fylder frygten for det næste tilbagefald næsten lige så meget som episoderne selv.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Sådan viser tilbagevendende depression sig

Tilbagevendende depression er kendetegnet ved, at man har haft mere end én depressiv episode. Mellem episoderne kan der være lange perioder, hvor man har det godt, men mønstret med gentagelser sætter sit præg på, hvordan man lever og tænker.
 
Selve episoderne ligner andre depressioner: nedtrykthed, manglende energi og glæde, søvnproblemer, grublerier og en følelse af håbløshed. Det særlige ved den tilbagevendende form ligger i, hvad der sker imellem dem.
 
Mange udvikler en udtalt årvågenhed over for tegn på, at en ny episode er på vej. En enkelt dårlig dag, en nat med dårlig søvn eller en periode med mindre overskud bliver nøje overvåget: ‘Er det ved at ske igen?’. Den konstante selvmonitorering er udmattende og kan i sig selv trække humøret ned — paradoksalt nok kan jagten på de første tegn på depression være med til at fremkalde den.
Samtidig sidder der ofte en del ubearbejdede grublerier tilbage efter de tidligere episoder. Hvorfor skete det? Hvad er der galt med mig? Hvad nu hvis jeg aldrig bliver helt rask? De spørgsmål kan køre i baggrunden, også i de gode perioder, og holde sindet i en form for alarmberedskab.
 
For nogle bliver depressionen efterhånden en del af selvbilledet — en forventning om, at det bare er sådan, de er, og at det er et spørgsmål om tid, før det vender tilbage. Den forventning kan i sig selv farve, hvordan helt almindelige op- og nedture tolkes.
 
Mange indretter også livet efter frygten for tilbagefald — siger nej til udfordringer, holder igen med planer eller undgår belastninger, fordi de er bange for, hvad der kan udløse den næste episode. Over tid kan det gøre tilværelsen mindre og mere forsigtig, uden at det reelt beskytter mod nye nedture.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Hvornår taler man om tilbagevendende depression?

Man taler om tilbagevendende depression, når der har været to eller flere adskilte depressive episoder med raske perioder imellem. Det er ikke det samme som en enkelt langvarig depression, men et mønster, der gentager sig over tid.
 
For mange er det ikke selve diagnosen, der er afgørende for, om de søger hjælp, men oplevelsen af at sidde fast i en cyklus. Når frygten for det næste tilbagefald begynder at styre hverdagen, når de gode perioder bruges på at vente på den næste nedtur, eller når grublerierne fra tidligere episoder bliver ved, er der god grund til at få set på mønstret. En psykolog kan hjælpe med både at komme ud af en aktuel episode og at mindske risikoen for, at den vender tilbage.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Sådan arbejder metakognitiv terapi med tilbagevendende depression

Lysterapi og fokus på
Netop ved tilbagevendende depression har metakognitiv terapi en særlig styrke. Hvor mange behandlinger fokuserer på at komme ud af den aktuelle episode, retter metoden sig også mod det, der får depressionen til at vende tilbage — selve den måde, sindet håndterer tanker og følelser på.
 
Tilbagefald hænger ofte sammen med to ting: vedvarende grublerier og en konstant overvågning af eget humør. Begge dele holder sindet i en tilstand, hvor selv små udsving kan udvikle sig til en ny episode. I terapien trænes evnen til at lade tanker og humørsvingninger være uden at granske dem — og dermed bryde det mønster, der ellers tænder en ny nedtur. En dårlig dag får lov at være en dårlig dag i stedet for at blive et faresignal.
 
Det gør metakognitiv terapi til et redskab, ikke bare til at få det bedre nu, men til at ruste sig mod fremtidige tilbagefald. Tilgangen hviler på samme grundforståelse, som beskrives på siden om behandling af depression.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Forløb hos Cektos

Tilbagevendende depression behandles hos os som individuel terapi i klinikkerne i København, Aarhus og Thisted eller online. Et forløb er typisk 6-12 samtaler, da metakognitiv terapi er en korttidsbehandling, og der er ingen venteliste.
 
En del af arbejdet handler om tilbagefaldsforebyggelse, så de redskaber, man får, kan bruges fremadrettet, hvis humøret begynder at dale. For nogle er et metakognitivt gruppeforløb et godt og billigere alternativ, hvor man arbejder med mønstrene sammen med andre. Der er mulighed for tilskud via en sundhedsforsikring, og aktuelle priser finder du på prissiden. Er du i tvivl om, hvad der passer til din situation, kan du ringe eller starte med et gratis infomøde, før du booker.
 
Føles livet som en vekslen mellem gode perioder og nye nedture — og fylder frygten for det næste tilbagefald? Du er velkommen til at kontakte os på 55 73 48 49 eller skrive via kontaktformularen, så finder vi sammen det rette næste skridt.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Vi er medlem af​:

Om depression

Depression er en relativ varig tilstand af nedtrykthed, nedsat lyst, manglende interesse og en række medfølgende følelser såsom:

  • ​Svaghed
  • ​Tomhed
  • ​Værdiløshed
  • ​Skyldfølelser
  • ​Ligegyldighed
  • ​Selvmordstanker


Et menneske med depression vil have disse tanker og følelser stort set døgnet rundt, og derfor påvirker de ikke bare personen i en enkelt del af livet, men i alle; på jobbet, i relation til familien, i sociale sammenhænge, i fritiden – og ofte også om natten, så personen udvikler søvnproblemer.

Når en læge eller psykolog skal stille diagnosen depression, har hun brug for at høre patientens oplevelse af at være i livet lige nu.

Typiske tegn på depression
Hvis du har været trist og nedtrykt hver dag i mere end to uger, hvis du samtidig har mistet lysten til at gøre de ting, du plejer at kunne lide, og desuden føler dig energiforladt og har en fornemmelse af meningsløshed, så er det sandsynligt, at du har en depression.

Forskellige sværhedsgrader
Depressioner har forskellige sværhedsgrader. Man taler om tre niveauer:

  1. ​Mild depression
  2. ​Moderat depression
  3. ​Svær depression


Grænserne mellem de tre grader af depression er ikke skarpe.

En rettesnor er dog:
Hvis du har en mild depression, kan du ofte fungere i hverdagen. Du kan gå på arbejde og være sammen med din familie og dine venner, men det kræver en indsats.

Har du en moderat depression, vil du formentlig have svært ved at opretholde en velfungerende dagligdag. Du vil have trang til at melde dig syg på arbejde, du vil trække dig fra sociale relationer, og du vil opleve, at dit søvnmønster og din søvnkvalitet bliver påvirket.

Hvis du er i en svær depression, vil du føle, at det er vanskeligt at dække dine egne basale behov som for eksempel at spise og drikke, at tage bad, at gå en tur eller motionere på anden vis. Nogle mennesker med svære depressioner får selvmordstanker, og enkelte af dem udarbejder konkrete selvmordsplaner.

Symptomer på depression kan opdeles i flere kategorier, og du behøver ikke at have dem alle for at være depressiv.

Symptomer kan inddeles i tre kategorier:​​​

De følelsesmæssige symptomer:

  • Følelse af værdiløshed
  • ​Følelse af glædesløshed
  • ​Følelse af tomhed
  • ​Lavt selvværd og selvfølelse
  • ​Følelse af selv at være skyld i nedtryktheden.

De fysiologiske symptomer:

  • ​Energiløshed
  • ​Træthed
  • ​Mangel på appetit eller det modsatte at være sulten hele tiden.

De adfærdsmæssige symptomer:

  • Ikke at orke socialt samvær og derfor isolere sig
  • ​Ikke at kunne koncentrere sig om almindelig samtale og derfor opfattes som kold og ligeglad
  • ​Vende om på dag og nat
  • ​Sove for meget eller sove for lidt

Der er effektiv psykologisk hjælp i form af behandling af depression mod alle tre niveauer af depression.

Ved svær depression har nogle også gavn af medicin, men det er vigtigt at vide, at medicin ikke behandler årsagen til depression, men alene dulmer symptomerne, at medicinen giver bivirkninger, og at effekten desuden forsvinder, når man holder op med at tage medicinen.

Hos CEKTOS tilbyder vi metakognitiv terapi og kognitiv terapi mod depression.

Begge har vist meget fine resultater som hjælp til depression. Studier viser, at 70 procent minimerer depression, og at 80 procent bliver helbredt af metakognitiv terapi som behandling af depression.

I metakognitiv terapi får du en forståelse af, at det er indgroede vaner og overbevisninger, der er årsag til dine depressive symptomer. Du lærer at håndtere dine grublerier og bekymringer, så du slipper ud af den onde cirkel, der holder dig fast i depressive symptomer.

Du lærer, at du selv har kontrollen over de mentale mekanismer – som grublerier og selvfokus – der vedligeholder symptomerne.

Og du kommer til at forstå, at dit sind (din hjerne) kan regulere sig selv, hvis du lader tænkerne være.

Metakognitiv terapi mod depression er typisk et forløb bestående af 6-12 sessioner i enten gruppeterapi eller i 1:1-terapi.

Hvis du ønsker hjælp til depression, eller hvis du vil høre mere om, hvordan vi behandler med metakognitiv terapi mod depression, så kan du altid ringe eller skrive til os.

Vi støtter:

Cektos ikon

Skriv dig op til Pia Callesens ugentlige nyhedsbrev

Få 3 råd til at styre bekymringer og tilmeld dig Pia Callesens Nyhedsbrev direkte i din mailboks hver søndag.

Cektos ikon

Skriv til Cektos

Udfyld formularen og send en besked til os.

Skriv dig op til Pia Callesens ugentlige nyhedsbrev

Få 3 råd til at styre bekymringer og tilmeld dig Pia Callesens nyhedsbrev direkte i din mailboks hver søndag.