Der er flere teorier om, hvordan du udvikler angst.
Indtil for nogle år siden mentes det, at angst – ligesom flere andre psykiske lidelser – opstod på grund af traumer og dårlige oplevelser fra tidligere i livet. For eksempel fra barndommen og ungdommen.
Teorien var, at traumer blev ophobet i menneskets sind og en dag simpelthen ville komme til at fylde så meget, at man brød sammen og udviklede for eksempel angst. I dag tyder forskning på, at man ikke ophober gamle traumer.
Det menneskelige sind fungerer som en si og er i stand til at lade de dårlige oplevelser sive ud igen, hvis du beslutter dig for at lade tankerne om disse oplevelser være.
Hvis du derimod bearbejder, håndterer, taler om og bekymrer dig vedvarende om disse oplevelser og følelser, vil du risikere at udvikle angst.
En anden årsag til angst beskrives som pres og stress, der påduttes én udefra. Det kan for eksempel være ekstrem travlhed på jobbet forårsaget af en chef, der ikke tager ansvar, men heller ikke vil give ansvaret fra sig.
Eller det kan være følelsesmæssige konflikter med familie, venner eller kolleger, som overskrider ens grænser og presser én til kanten. Også den forklaring sås der tvivl om. Flere kolleger på samme arbejdsplads møder pres, urimelige krav og ekstrem travlhed, men ikke alle udvikler angst.
Forskning viser, at angsten opstår af de bekymringer og den tankehåndtering, vi foretager os. Mennesker, der bekymrer sig i overdreven grad, risikerer at udvikle angst. Mennesker, der kan lade tankerne være, udvikler ikke angst.
