Separationsangst

Behandling af separationsangst

De fleste kender uroen ved at sige farvel til nogen, vi holder af. Ved separationsangst bliver den uro så stærk, at den fylder hverdagen. Tanken om at være væk fra en bestemt person — en partner, et barn, en forælder — udløser en intens frygt for, at der sker noget forfærdeligt, mens man er adskilt. 
 
Separationsangst forbindes oftest med små børn, men kan også ramme unge og voksne, hvor den let bliver overset eller forvekslet med almindelig bekymring for de nærmeste.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Sådan viser separationsangst sig

Kernen i separationsangst er en vedvarende frygt for adskillelse — og for, at noget galt vil ramme én selv eller den nære person, så snart man ikke er sammen. Hos børn kan det vise sig som gråd og fortvivlelse ved aflevering i institution eller skole, mareridt om at blive væk fra forældrene, vægring ved at sove alene eller hyppige mavepine- og hovedpineklager på dage med adskillelse.
 
Hos voksne ser det ofte anderledes ud. Her kan det være et stærkt behov for hele tiden at vide, hvor partneren eller barnet er, gentagne opkald og beskeder for at tjekke, at alt er, som det skal være, og en markant uro, hvis et familiemedlem er forsinket eller ikke svarer. Nogle har svært ved at være alene hjemme, undgår rejser eller overnatninger væk hjemmefra, eller indretter arbejde og fritid efter at være tæt på dem, de frygter at miste.
 
 
Det, der adskiller separationsangst fra omsorg og almindelig kærlighed, er, at frygten ikke står mål med situationen, og at den begynder at styre hverdagen. Når valg om arbejde, skole, søvn og fritid træffes ud fra angsten for adskillelse frem for ud fra, hvad man egentlig ønsker, er der grund til at se nærmere på det. Hos børn kan det betyde fravær fra skole og manglende deltagelse i overnatninger og fritidsliv; hos voksne kan det belaste både parforhold, arbejdsliv og forholdet til egne børn.
 
Bag adfærden ligger katastrofetanker, der kører på samme måde uanset alder: 'hvad nu hvis der sker en ulykke', 'hvad nu hvis jeg ikke kan få fat i dem', 'hvad nu hvis de ikke kommer tilbage'. For at dæmpe uroen tjekker man — ringer, skriver, holder øje, beder om bekræftelse. Kontakten beroliger et øjeblik, men bekræfter samtidig, at adskillelse er noget farligt, der skal overvåges, og dermed bliver behovet for at tjekke kun større.
 
Kropsligt mærkes separationsangst som uro, hjertebanken, kvalme og en knugen i maven, der topper i selve adskillelsesøjeblikket.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Hvornår bør man søge hjælp?

Det er helt naturligt at bekymre sig om dem, vi elsker, og at savne dem, når de er væk. Forskellen ligger i, hvor meget frygten fylder, og hvor styrende den er blevet. Når adskillelse fast ledsages af intens angst, når tjek og bekræftelse tager stadig mere tid, eller når hverdagen indrettes for at undgå at være fra hinanden, er der tale om mere end almindeligt savn.
 
For børn gælder det især, hvis angsten står i vejen for skole, søvn eller venskaber. For voksne, hvis den belaster relationer eller arbejde. I begge tilfælde kan en psykolog hjælpe. Jo tidligere mønstret bliver brudt, jo lettere er det som regel at ændre.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Sådan arbejder metakognitiv terapi med separationsangst

I metakognitiv terapi er fokus ikke på at bevise, at intet kommer til at ske de nærmeste — den slags forsikring holder aldrig længe. Fokus er på selve mønstret: de bekymringskæder, der starter ved adskillelse, og den tjekkeadfærd, der følger med.
 
To overbevisninger er ofte i spil. Den ene er, at bekymring og overvågning beskytter de nære — at man ved at holde øje og ringe kan forhindre, at noget sker. Den anden er, at uroen ikke kan styres. I terapien afprøves begge dele: Hvad sker der reelt, hvis man lader være med at tjekke? Og hvor meget af bekymringen kan man faktisk slippe?
 
Når trangen til kontakt og kontrol skrues ned, får adskillelse lov at være almindelig igen, og uroen mister gradvist sit greb. Hos børn inddrages forældrene, så de samme principper kan bruges i hverdagen.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Forløb hos Cektos

Separationsangst behandles hos os som individuel terapi i København, Aarhus og Thisted eller online. For voksne er et forløb typisk 6-12 samtaler, da metakognitiv terapi er en korttidsbehandling.
 
Er det et barn eller en ung, det handler om, har vi psykologer med særlig erfaring i børn og unge, og vi tilbyder metakognitive forløb for børn og unge samt forældresamtaler, hvor forældre får redskaber til at støtte derhjemme. Der er ingen venteliste og mulighed for tilskud via en sundhedsforsikring. Se priser på prissiden. Du er også velkommen til et gratis infomøde, hvor du uforpligtende kan høre mere om behandlingen, før der bookes en tid.
 
Er angsten for at være væk fra dem, du holder af, begyndt at styre hverdagen — for dig selv eller for dit barn? Du er velkommen til at kontakte os på 55 73 48 49 eller skrive via kontaktformularen, så finder vi sammen det rette næste skridt.
Cektos - Center for Metakognitiv Terapi

Vi er medlem af​:

Om angst

Alle oplever på et tidspunkt i livet af blive oprigtig bange for noget – at føle frygt eller angst.

Det kan være frygten for en alvorlig sygdom, for at skulle skilles eller frygten for at skulle flytte og starte forfra et nyt sted.

Det kan også være en anden form for ængstelse. For eksempel forud for en fest, hvor du skal holde tale, forud for sit første faldskærmsudspring, eller når du skal aflevere dit barn i vuggestue første dag.

Hvis du har angst, oplever du at disse bekymringer og ængstelser fortsætter og fortsætter. Nogle dage helt uden pause.

De kan tage til i styrke, og du kan pludselig blive bekymret for flere ting, end du var i går.

Fælles for langt de fleste mennesker med angst er, at man:

  • Bekymrer sig meget
  • ​Mærker efter, hvordan man har det
  • ​Holder meget øje med følelser og fornemmelser inde i sig selv og i omgivelserne
  • ​Forsøger at undgå det, som man frygter
  • ​Forsøger at omforme tanker
  • ​Planlægger detaljeret
  • ​Forsøger at dulme angsten med andres hjælp, med alkohol etc.

Desuden har de fleste med angst det til fælles, at de føler sig overbevist om, at:

  • De ikke kan kontrollere bekymringer
  • ​Bekymringerne er nødvendige for at få styr på dagligdagen og livet
  • ​Bekymringer og angst kan være farligt og føre til fysiske sygdomme som blodpropper og psykiske lidelser som psykoser.

Symptomer på angst kan være forskellige afhængig af, hvilken form for angst du lider af. Men mange går igen fra person til person, og for alle gælder, at symptomer kan inddeles i tre afdelinger:

  1. ​De følelsesmæssige symptomer – frygt, nervøsitet, forlegenhed
  2. ​De fysiologiske symptomer – hjertebanken, åndenød, rysten på hænderne, rødmen, kvalme
  3. ​De tankemæssige symptomer – ”Jeg synes, mit hjerte slår mærkeligt, mon jeg er ved at få en blodprop?”, ”Tænk, hvis jeg kommer til at stamme, når jeg skal præsentere mig”, ”Jeg må se noget Netflix, så jeg kan få tankerne ud af hovedet”

Der er flere teorier om, hvordan du udvikler angst.

Indtil for nogle år siden mentes det, at angst – ligesom flere andre psykiske lidelser – opstod på grund af traumer og dårlige oplevelser fra tidligere i livet. For eksempel fra barndommen og ungdommen.

Teorien var, at traumer blev ophobet i menneskets sind og en dag simpelthen ville komme til at fylde så meget, at man brød sammen og udviklede for eksempel angst. I dag tyder forskning på, at man ikke ophober gamle traumer.

Det menneskelige sind fungerer som en si og er i stand til at lade de dårlige oplevelser sive ud igen, hvis du beslutter dig for at lade tankerne om disse oplevelser være.

Hvis du derimod bearbejder, håndterer, taler om og bekymrer dig vedvarende om disse oplevelser og følelser, vil du risikere at udvikle angst.

En anden årsag til angst beskrives som pres og stress, der påduttes én udefra. Det kan for eksempel være ekstrem travlhed på jobbet forårsaget af en chef, der ikke tager ansvar, men heller ikke vil give ansvaret fra sig.

Eller det kan være følelsesmæssige konflikter med familie, venner eller kolleger, som overskrider ens grænser og presser én til kanten. Også den forklaring sås der tvivl om. Flere kolleger på samme arbejdsplads møder pres, urimelige krav og ekstrem travlhed, men ikke alle udvikler angst.

Forskning viser, at angsten opstår af de bekymringer og den tankehåndtering, vi foretager os. Mennesker, der bekymrer sig i overdreven grad, risikerer at udvikle angst. Mennesker, der kan lade tankerne være, udvikler ikke angst.

Der er effektiv psykologisk hjælp til behandling af angst, herunder behandling af generaliseret angst. Især viser metakognitiv terapi mod angst meget gode resultater.

​I metakognitiv terapi mod angst er målet at nå en forståelse af, at det er vores indgroede vaner og overbevisninger, der udvikler angst.

Når vi har for vane at bekymre os i timevis hver dag, fordi vi er overbeviste om, at bekymringerne giver os overblik, er vi fanget i en negativ spiral. Billedligt talt graver vi et hul i jorden for at finde svaret på, hvordan vi kommer op af hullet. Jo mere vi graver, des sværere bliver det for os at komme op.

Fokus i vores behandling af angst er derfor på at minimere mængden af grublerier, bekymringer og selvfokus og derved reducere angstsymptomerne og genetablere livskvaliteten.

Behandling mod angst i metakognitiv terapi er typisk et forløb bestående af 6-12 sessioner i enten gruppeterapi eller i 1:1-terapi.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du kan slippe af med angsten, eller få sat ord på dine følelser, så kontakt os gerne.

Vi støtter:

Cektos ikon

Skriv dig op til Pia Callesens ugentlige nyhedsbrev

Få 3 råd til at styre bekymringer og tilmeld dig Pia Callesens Nyhedsbrev direkte i din mailboks hver søndag.

Cektos ikon

Skriv til Cektos

Udfyld formularen og send en besked til os.

Skriv dig op til Pia Callesens ugentlige nyhedsbrev

Få 3 råd til at styre bekymringer og tilmeld dig Pia Callesens nyhedsbrev direkte i din mailboks hver søndag.