Generaliseret angst (GAD)

Alle oplever på et tidspunkt i livet af blive oprigtig bange for noget – at føle frygt eller angst.

Det kan være frygten for en alvorlig sygdom, for at skulle skilles eller frygten for at skulle flytte og starte forfra et nyt sted.

Det kan også være en anden form for ængstelse. For eksempel forud for en fest, hvor du skal holde tale, forud for sit første faldskærmsudspring, eller når du skal aflevere dit barn i vuggestue første dag.

Hvis du har angst, oplever du at disse bekymringer og ængstelser fortsætter og fortsætter. Nogle dage helt uden pause.

De kan tage til i styrke, og du kan pludselig blive bekymret for flere ting, end du var i går.

Fælles for langt de fleste mennesker med angst er, at man:

• Bekymrer sig meget
• ​Mærker efter, hvordan man har det
• ​Holder meget øje med følelser og fornemmelser inde i sig selv og i omgivelserne
• ​Forsøger at undgå det, som man frygter
• ​Forsøger at omforme tanker
• ​Planlægger detaljeret
• ​Forsøger at dulme angsten med andres hjælp, med alkohol etc.

Desuden har de fleste med angst det til fælles, at de føler sig overbevist om, at:

• De ikke kan kontrollere bekymringer
• ​Bekymringerne er nødvendige for at få styr på dagligdagen og livet
• ​Bekymringer og angst kan være farligt og føre til fysiske sygdomme som blodpropper og psykiske lidelser som psykoser.

Symptomer på angst kan være forskellige afhængig af, hvilken form for angst du lider af. Men mange går igen fra person til person, og for alle gælder, at symptomer kan inddeles i tre afdelinger:

1. ​De følelsesmæssige symptomer – frygt, nervøsitet, forlegenhed
2. ​De fysiologiske symptomer – hjertebanken, åndenød, rysten på hænderne, rødmen, kvalme
3. ​De tankemæssige symptomer – ”Jeg synes, mit hjerte slår mærkeligt, mon jeg er ved at få en blodprop?”, ”Tænk, hvis jeg kommer til at stamme, når jeg skal præsentere mig”, ”Jeg må se noget Netflix, så jeg kan få tankerne ud af hovedet”

Der er flere teorier om, hvordan du udvikler angst.

Indtil for nogle år siden mentes det, at angst – ligesom flere andre psykiske lidelser – opstod på grund af traumer og dårlige oplevelser fra tidligere i livet. For eksempel fra barndommen og ungdommen.

Teorien var, at traumer blev ophobet i menneskets sind og en dag simpelthen ville komme til at fylde så meget, at man brød sammen og udviklede for eksempel angst. I dag tyder forskning på, at man ikke ophober gamle traumer.

Det menneskelige sind fungerer som en si og er i stand til at lade de dårlige oplevelser sive ud igen, hvis du beslutter dig for at lade tankerne om disse oplevelser være.

Hvis du derimod bearbejder, håndterer, taler om og bekymrer dig vedvarende om disse oplevelser og følelser, vil du risikere at udvikle angst.

En anden årsag til angst beskrives som pres og stress, der påduttes én udefra. Det kan for eksempel være ekstrem travlhed på jobbet forårsaget af en chef, der ikke tager ansvar, men heller ikke vil give ansvaret fra sig.

Eller det kan være følelsesmæssige konflikter med familie, venner eller kolleger, som overskrider ens grænser og presser én til kanten. Også den forklaring sås der tvivl om. Flere kolleger på samme arbejdsplads møder pres, urimelige krav og ekstrem travlhed, men ikke alle udvikler angst.

Forskning viser, at angsten opstår af de bekymringer og den tankehåndtering, vi foretager os. Mennesker, der bekymrer sig i overdreven grad, risikerer at udvikle angst. Mennesker, der kan lade tankerne være, udvikler ikke angst.

Der er effektiv psykologisk hjælp til behandling af angst, herunder behandling af generaliseret angst. Især viser metakognitiv terapi mod angst meget gode resultater.

​I metakognitiv terapi mod angst er målet at nå en forståelse af, at det er vores indgroede vaner og overbevisninger, der udvikler angst.

Når vi har for vane at bekymre os i timevis hver dag, fordi vi er overbeviste om, at bekymringerne giver os overblik, er vi fanget i en negativ spiral. Billedligt talt graver vi et hul i jorden for at finde svaret på, hvordan vi kommer op af hullet. Jo mere vi graver, des sværere bliver det for os at komme op.

Fokus i vores behandling af angst er derfor på at minimere mængden af grublerier, bekymringer og selvfokus og derved reducere angstsymptomerne og genetablere livskvaliteten.

Behandling mod angst i metakognitiv terapi er typisk et forløb bestående af 6-12 sessioner i enten gruppeterapi eller i 1:1-terapi.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du kan slippe af med angsten, eller få sat ord på dine følelser, så kontakt os gerne.