Så er du ikke alene! Forskning peger nemlig på, at ca. hver femte dansker udvikler en afhængighed i deres liv.
Måske du også er en af dem, der oplever en form for afhængighed af fx. din mobil, spil, shopping, sex eller alkohol? Føler du, at det har taget overhånd? Så kan behandling metakognitiv terapi sandsynligvis hjælpe dig. Vi tilbyder behandling af forskellige former for afhængighed i vores afdelinger i henholdsvis Aarhus, København og Thisted* samt online eller via gruppeforløb i resten Danmark.
* Klinikken i Thisted er midlertidigt suspenderet grundet barselsorlov. Læs mere om online terapi her. Alternativt kan din terapi foregå i vores klinik i Aarhus.
Afhængighed er en kompleks og udfordrende tilstand, der kan have negative konsekvenser for en persons liv. Afhængighed indebærer ændringer i almindelig adfærd. Disse ændringer kan være kendetegnet ved et tvangspræget behov for at udføre en bestemt handling eller få tilført et stof på grund af de virkninger, man forbinder og oplever med det eller som en konsekvens af det. Det er vigtigt at bemærke, at afhængighed ikke kun handler om fysiske stoffer såsom alkohol eller narkotika. Det kan nemlig også omfatte adfærdsmæssige afhængigheder som spil, shopping, skærmtid og meget andet. Man kan snakke om to dimensioner af afhængighed; en fysisk og en psykisk.
Fysisk afhængighed opstår, når kroppen har vænnet sig til et stof, og derfor opstår der symptomer, når indtagelsen af stoffet pludselig udebliver. Disse symptomer kan være ubehagelige og omfatter typisk uro, rastløshed, kvalme, opkast, diarré, hovedpine, feber og kramper. Den fysiske afhængighed forstærkes ofte af trangen til at undgå disse symptomer, hvilket kan føre til en vedvarende cyklus af brug og tilbagetrækning.
Psykisk afhængighed er mere relateret til den mentale og følelsesmæssige komponent af afhængighed. Det handler om overbevisningen om, at man ikke kan leve eller håndtere visse situationer uden at få tilført stoffet eller udføre den bestemte handling. Den psykiske afhængighed kan forstærke de positive antagelser om det afhængighedsskabende, mens tiltroen til ens egen evne til at håndtere negative tanker og følelser mindskes.
Ofte bruges det, som man er afhængig af, som en måde at dulme negative følelser på. Dette kan typisk være følelser af angst, stress, uro, tristhed eller kedsomhed. Afhængighed skaber ofte en ond cirkel, hvor negative tanker og følelser dulmes eller undertrykkes. Dette er dog kun kortvarigt, da følelserne eller abstinenserne igen vil dukke op, når “rusen” er aftaget. Dette kan føre til en fortsat brug eller udførelse af den afhængighedsskabende adfærd.
Metakognitiv terapi er en terapeutisk tilgang, der har vist sig at være effektiv i behandlingen af afhængighed. I terapien arbejder man med at identificere og udforske de uhensigtsmæssige strategier og overbevisninger, der opretholder den afhængige adfærd. Man vil få redskaber, så man ikke skal kæmpe med trangen og efterfølgende langtids-ærgre- og skamme sig. På den måde vil man få mere modstandskraft til at kunne lade lyst og trang være uden at handle på den.
Vi ved at en afhængighedsproblematik kan være yderst invaliderende for ens egen livskvalitet, men også for ens omgangskreds, der risikerer at blive påvirkede.
Oplever du eller en du har kær, at afhængigheden er begyndt at fylde uhensigtsmæssigt meget i hverdagen, så kontakt os endelig på 55 73 48 49 eller info@cektos.dk.
Få 3 råd til at styre bekymringer og tilmeld dig Pia Callesens blog direkte i din mailboks hver søndag.